Forskningsseminaret har til formål at give forskere med interesse for ikke-farmakologisk rehabiliteringsforskning og Parkinsons sygdom mulighed for at formidle deres forskning, udveksle viden og danne netværk forskere imellem.
Hertil har seminaret til formål at indkredse anbefalinger for videre forskning og udvikling inden for parkinsonrehabilitering.
Rehabiliteringsforskere med interesse for Parkinsons sygdom. Såvel etablerede som nye forskere er velkommen.
Videns- og kompetencecenteret for rehabilitering til mennesker med Parkinsons sygdom (Sano og Parkinsonforeningen).
Arbejdsgruppen bag seminaret består af Lektor Jette Thuesen (REHPA/SDU), Neurolog, ph.d. og klinisk forskningslektor Annemette Løkkegaard (BBH og FH), antropolog og ph.d. Merete Tonnesen (DEFACTUM), docent Ernst Albin Hansen (Professionshøjskolen Absalon) Seniorforsker og ph.d. Dorte Melgaard (AUH), ph.d.-studerende Frederik Bonde Jensen (AU) og ph.d.-studerende Cecilie Thrue (AU).
Deltagelse er gratis og transportudgifter dækkes i forlængelse af forskningsseminaret ved fremsendt dokumentation.
Dagen byder på fuld forplejning og evt. særlige kostbehov meddeles ved tilmelding.
Tilmelding sker via collect.nu
Programmet for dagen er fortsat under udvikling, men forventes at bestå af:
Abstract på såvel publicerede som ikke publiceret forskning er velkomne.
Abstract baseret på publicerede resultater mere end 2 år gamle accepteres dog som udgangspunkt ikke, da forskningsseminaret ønsker fokus på igangværende og netop afsluttede projekter.
Det samlede abstract må max. være på 350 ord, skrifttype Calibri og pit 11. Fuldt navn, titel og affiliering på alle forfattere skal fremgå øverst på abstract samt kontaktdata på korresponderende forfatter. Dette indgår ikke i det samlede antal ord.
Abstract skrives ind i skabelonen, der hentes fra parkinson.dk
Deadline for indsendelse af abstract: 6. januar 2025
Abstract sendes til: Ph.d.-studerende Frederik Bonde Jensen på mail: fbj@ph.au.dk
Mærk emnefelt: Abstract forskningsseminar 2025 – ’navn på korresponderende forfatter’ samt angivelse af abstract type: publiceret forskning, ikke publiceret forskning eller kommende projekt
Vurderingspanelets bedømmelse af indsendte abstracts vil være afsluttet 21. februar 2025, hvorefter alle korresponderende forfattere af abstracts vil få besked i løbet af uge 10.