Spring til hovedindhold

Inspirationsdag: Bedre sundhed for alle

Inspirationsdag om nye samarbejder og konkrete veje til at minimere ulighed i sundhed.

Ulighed i sundhed er et vigtigt tema og samtidig et dilemma i sundhedssektoren. Det kan ikke løses af et hospital, en gruppe eller en region alene, men kræver nye partnerskaber mellem sundhedssektoren, forskere, civilsamfundet, beslutningstagere samt private og offentlige virksomheder.

Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital fokuserer på nye, stærke samarbejder med både interne og eksterne partnere. Derfor sætter Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fokus på samskabelse af løsninger til sundhedsproblemer, herunder ulighed i sundhed.

SDU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Danish Life Science Cluster er værter for eventen ‘Bedre sundhed for alle’. Denne event skal inspirere til nye samarbejder på tværs af SDU med en bred vifte af eksterne partnere og interessenter. Målet er at skabe konkrete forbedringer i samfundets sundhed og trivsel.

Formålet med dagen er at dele viden om interesseområder hos myndigheder, fonde, foreninger, NGO’er, forskere og praktikere i en dansk/skandinavisk kontekst.
Vi ønsker at skabe nye relationer og samarbejder, der kan resultere i konkrete projekter og ansøgninger gennem workshops til efteråret. Disse workshops vil involvere eksterne interessenter og repræsentanter for de borgere, det drejer sig om.

Dagen består af korte, inspirerende oplæg samt muligheder for at opbygge nye relationer. Vi afslutter med en paneldrøftelse om temaer til konkrete projekter, der skal arbejdes videre med i følgende generelle spor i en dansk kontekst:

  • Forebyggelse og borgerinvolvering
  • Patientinddragelse og fælles beslutningstagning
  • Tværsektorielt samarbejde og inddragelse af civilsamfundet
  • Digitale og teknologiske løsninger
  • Dagen er relevant for alle parter, der vil skabe konkrete tiltag i samfundet for at minimere ulighed i sundhed.

Inspirationsdagen finder sted 29/8 2024 fra kl. 09 – 15 i U300, SUND-bygningen på SDU i Odense.

Program

Moderator: Astrid Læssø (UBETA)

8.30-9.00: Kaffe & croissant

9.00-9.20: Scenen sættes

Moderator Astid Læssø kridter banen op i dialog med:

Rektor Jens Ringsmose (Syddansk Universitet (SDU))
Dekan Ole Skøtt (SDU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet)
Direktør Bjarne Dahler-Eriksen (Odense Universitetshospital (OUH))
9.20-9.35: Ældreminister Mette Kierkgaard

9.40-10.00: Samfundsstruktur:

Camilla Hersom (Danske Regioner): ’Hvordan undgår vi, at mødet med sundhedssystemet fremmer uligheden?’
TBA

10.00-10.30: Forebyggelse og borgerinvolvering:

Anna Paldam (SDU, Statens institut for Folkesundhed): ’Kan ulighed i sundhed forebygges?’
Jasper Schipperijn (SDU, Institut for idræt og biomekanik): ’Byplanlægning som løsning på ulighed i sundhed?’
Maja Thiele (SDU, Klinisk Institut/OUH): ’Patienten som partner – erfaringer fra klinisk forskning’
10.30-11.00: Patientinddragelse og fælles beslutningstagning:

Karina Dahl Steffensen (SDU, Institut for Regional Sundhedsforskning/Sygehus Lillebælt): ’Fælles Beslutningstagning – hvad betyder det for ulighed i sundhed?’
Dorthe Nielsen (SDU, Klinisk Institut/OUH)
Pernille Tangaard Andersen (SDU, Institut for Sundhedsforskningstjeneste)
11.00-12.00: Kaffe og besøg i samtalegalleriet I

12.00-12.30: Tværsektorielt samarbejde og inddragelse af civilsamfundet:

Evald Bundgård Iversen (SDU, Institut for idræt og Biomekanik): ’Civilsamfundets rolle i det tværsektorielle samarbejde’
Søren Rud Kristensen (SDU, Institut for Sundhedsforskningstjeneste): ‘Udvikling af bedre incitamenter for sammenhæng på tværs af sektorer – en co-design proces’
Bent Madsen (Danmarks Almene Boliger) + Anne Illemann Christensen (SDU, Statens institut for Folkesundhed): ’Social ulighed i sundhed – hvilken rolle spiller den almene boligsektor’

12.30-13.00: Digitale og teknologiske løsninger:

Kristian Kidholm (SDU, Klinisk Institut/OUH)
Dorthe Brogård Kristensen (SDU, Institut for Virksomhedsledelse): ‘Digital sundhed og ulighed: begreber og det vi ser’
Marie Paldam (Center for Digital psykiatri): ’Digital psykiatri – løftestang for let og lige adgang til hjælp ved psykiske lidelser?’

13.00-14.15: Frokost og besøg i samtalegalleriet II

14.15-14.45: Bevillingsgiverne:

Pernille Bendtsen (Novo Nordisk Fonden)
Line Raahauge Hvass (TRYG-fonden): ’Hvordan arbejder TrygFonden med ulighed?’
Morten Grønbæk (Center for Sundt liv og Trivsel): ’Betydningen af social ulighed for fedmeudviklingen i Danmark’

14.45-15.00: Opfølgning, næste skridt og tak for i dag v. dekan Ole Skøtt

Tilmelding

Tilmeld dig via Conference Manager

Til top