DCCC og REHPA inviterer til fælles netværksmøde for fagprofessionelle.
Formålet med mødet er at opnå kendskab til ACT (Acceptance and Commitment Therapy) som tilgang i mødet med patienter med senfølger og at afprøve ACT-øvelser med kobling til den teoretiske baggrund. Desuden præsenterer REHPA Forskningsklinik, hvordan de anvender ACT i individuelle samtaler og i psykoedukative gruppeprocesser.
ACT søger ikke symptomreduktion som kognitiv adfærdsterapi. Denne 3. generations adfærdsterapi har til formål, at patienten udvikler større fleksibilitet i livet med senfølger for derved at kunne engagere sig i værdibaserede handlinger, som bidrager til et mere meningsfuldt liv, bedre funktionsevne og livskvalitet.
Målgruppen for det fælles netværksmøde er fagprofessionelle ansat ved regionale senfølgeklinikker på kræftområdet.
Netværksmødet finder sted i REHPAs træningssal på Nyborg Sygehus, Vestergade 17B, 5800 Nyborg. Følg skiltene til REHPA Rehabiliteringsophold.
Der er ubegrænset gratis parkering på sygehusets matrikel.
Er du med tog, tager det 15-20 min. at gå fra stationen.
09.00: Kaffe/bolle
09.15: Velkomst og præsentation
09.30: Kom tættere på ACT som tilgang. En oplevelsesorienteret intro for professionelle, der arbejder med patienter med senfølger v. psykolog, specialist i psykoterapi Vibeke Bie Hansen
12.30: Frokost
13.10: ACT som tilgang i individuelle rehabiliteringssamtaler og psykoeducation v. sygeplejerske, MSA, forløbsleder Dorthe Søsted Jørgensen og psykolog, ph.d. Christina Maar Andersen, begge REHPA.
13.55: Kaffepause
14.05: Udveksling af erfaringer til inspiration på tværs af regioner
14.35: Opsamling i plenum, ønsker til netværkets kommende netværksaktiviteter herunder netværksdage
15.00: Tak for i dag
Der er plads til 36 deltagere. Arrangørerne tillader sig at sikre deltagelse fra alle landets klinikker. Det er gratis at deltage, du betaler selv din transport.
Tilmeldingsfristen er søndag den 27. april 2025.
Tilmelding sker via Conference Manager.
Du modtager en bekræftelse på mail, når du har tilmeldt dig.
Husk at melde afbud via link i bekræftelsesmail, hvis du bliver forhindret, inden tilmeldingsfristens udløb. Ellers sendes afbud pr. mail til rehpa@rsyd.dk