Med opdateringen af DSAM’s kliniske vejledning om palliation, foreligger der nu en række anbefalinger, som kan bidrage til at sikre en god palliativ indsats i primærsektoren til gavn for mennesker med livstruende sygdom.
En palliativ indsats kræver et godt tværfagligt og ofte tværsektorielt samarbejde. Dette webinar fokuserer på at dele viden om den nye vejledning, og hvordan den kan anvendes i praksis, herunder hvordan der kan samarbejdes og forventningsafstemmes på tværs både tidligt og senere i et palliativt forløb. Anna Weibull vil fortælle om, hvordan man kan anvende vejledningen, både på sygehuset, på plejehjem og i hjemmeplejen i samarbejde med den praktiserende læge.
Webinaret finder sted på Webex tirsdag den 18. februar 2025 kl. 14.30-15.30.
Fagprofessionelle, der arbejder med palliation i kommuner, herunder på plejehjem og hjemmesygeplejersker, i almen praksis og på sygehuse.
14.30: Velkomst ved REHPA
14.35: Præsentation af DSAM’s nye kliniske vejledning Palliation ved Anna Weibull, speciallæge i almen medicin og medforfatter til vejledningen
15.10: Spørgsmål og drøftelse – spørgsmål kan stilles via chatten
15.25: Afrunding ved REHPA
Tilmeldte deltagere modtager link pr. mail om formiddagen på dagen for webinaret.
Webinaret bliver optaget og efterfølgende delt på rehpa.dk – forvent ca. 1,5 uges tid fra afholdelsen.