Spring til hovedindhold

Sorgfestival Odense

Det bliver en festival, hvor der er fokus på sorgens mange udtryksformer med særlig fokus på, hvordan kunst kan skabe resonans og forbindelse til forskellige følelser af sorg. Nogle gange har vi ikke ord. Sorgen forsvinder ikke, men vi lærer at leve med den. I den proces kan kunsten bidrage. I et digt, et stykke musik, et maleri, et foto kan vi føle os genkendt, kan vi føle vores sorg genkendt, og i det øjeblik er vi mindre alene i sorgen, fordi vi ved, at andre oplever noget tilsvarende . Hvad der præcis skaber den genkendelse, er meget individuel og kan til tider også være ordløs. De kunstnere, som vi har inviteret til sorgfestivalen, bidrager alle med ærbødighed, respekt og plads til at mindes dem, som er gået bort.

Der skal lyde en STOR tak til Kulturpuljen og Musikpuljen i Odense kommune, der bidrager med økonomisk tilskud med ordene: 

“Musikudvalget anerkender ansøger for at præsentere et ambitiøst, sympatisk og gennemarbejdet tværkunstnerisk projekt. Ansøgers projekt er et godt eksempel på, hvordan man kan prioritere musikken i et tværkunstnerisk genremøde og sikre, at musikken kommer til sin egen ret….Det er samtidig et projekt, som taler ind i samfundsaktuelle dagsordner – bl.a. kultur og sundhed samt mental trivsel.“

Betegnelsen festival skal ses i lyset af, at begivenheden finder sted, hvor der er mange forskellige udtryksformer samlet ét sted, og IKKE at vi ser sorgen som en fest.

Program

Find programmet for festivalen på hjemmesiden pratheo.dk/sorgfestival-2024

Tilmelding

BEMÆRK: Alle ARTISTTALKS er gratis for medlemmer af “Pratheo’s venner”

EARLY BIRD Partoutbillet til hele baduljen af artisttalks, forestillinger og koncerter plus eventuelle overraskelser til 395 kr. Sælges i begrænset antal frem til 18. September 2024 KØB her

Til top