Spring til hovedindhold

Temadag: Ernæring til borgere med multisygdom

Nationalt Netværk for Ernæringsindsatser i rehabilitering og palliation inviterer til temadag hos REHPA, Nyborg med fokus på ernæringsindsatser som en del af forebyggelses-, og/eller rehabiliteringsforløb i relation til borgere med multisygdom.

Temadagen afholdes den 4. april 2025 kl. 8.30-15.15 i REHPAs træningssal.

Adressen er Nyborg Sygehus, Vestergade 17B, 5800 Nyborg – følg skiltene til REHPA rehabiliteringsophold. Der er gratis parkeringsplader ved sygehuset. Hvis du er med tog, tager det 15-20 minutter at gå til REHPA.

Det er gratis at deltage. Du betaler selv din transport. Der er plads til 50 deltagere. Det er efter først til mølle-princippet.

OBS: Vi ønsker at skabe dialog og netværk på tværs af organisationer, så meld venligst ikke flere end to til fra hver organisation. 

Målgruppe

Ernæringsinteresserede der arbejder med borgere og/patienter med multisygdom.

Vi fokuserer på de komplekse ernæringsmæssige behov og dilemmaer, som borgere med en eller flere kroniske/livstruende sygdomme har, og hvordan ernæringsindsatser kan bidrage til patientcentrerede og sammenhængende forløb.

Temadagen præsenterer forskning, praktiske interventioner, perspektiver og erfaringsudveksling fra forskellige perspektiver. Der er desuden fokus på dialog og netværksskabelse. 

Program

08.30: Ankomst, kaffe og bolle

09.00: Velkomst, program og præsentation ved Annette Rasmussen, klinisk leder, REHPA Forskningsklinik

09.40: Multisygdom som forskningsfelt- udfordringer, metoder og perspektiver ved Vibeke Stenov, Professionshøjskolerne og centerchef, Center for ældre og multisygdom

I dette oplæg præsenteres visionen for et nyt forskningscenter, hvilke udfordringer står vi overfor, og hvilke forskningstematiske indsatsområder mangler vi viden om, så vi sammen kan udvikle innovativ forskning, der får en reel værdi for ældre med multisygdom i det nære sundhedsvæsen?

10.30: Pause

10.45: Ernæringsvejledning ved multisygdom – betragtninger og eksempler fra praksis ved kommunal rehabilitering ved Vibeke Sode, klinisk diætist; cand.scient. i klinisk ernæring, Center for Kræft og Sundhed København og Sofie Ehlers, klinisk diætist, Center for Lungesygdomme København

11.30: Frokost og måske en tur på volden eller besøge REHPAs overnatningsfaciliteter

12.30: Diabetesmadkassen ved Anja Weirsøe Dynesen, lektor, ph.d., Professionshøjskolen Absalon

13.30: Pause

13.40: Workshop om multisyg-case ved NNE-REHPA arbejdsgruppen

14.25: Opsamling på casearbejdet og evaluering ved NNE-REHPA arbejdsgruppen

15.00: Afslutning ved NNE-REHPA arbejdsgruppen

Tilmelding

Tilmelding sker via Conference Manager

Tilmeldingsfristen er torsdag den 27. marts 2025.

OBS: Vi ønsker at skabe dialog og netværk på tværs af organisationer, så meld venligst ikke flere end to til fra hver organisation.

Yderligere oplysninger

Annette Rasmussen, REHPA, annette.rasmussen2@rsyd.dk

Kim Skov Ustrup, Københavns Professionshøjskole, KIMU@kp.dk

Lotte Juul Madsen, Hjerteforeningen, lottejm@hjerteforeningen.dk

Tenna Christoffersen, Professionshøjskolen Absalon, tch@pha.dk

Til top