I REHPA Forskningsklinik har de fagprofessionelle det seneste halvandet år arbejdet med Acceptance and Commitment Therapy. Deres erfaring er, at den psykologiske metode kan hjælpe deltagerne på forløbene til i højere grad at bruge nye redskaber i deres hverdag derhjemme.
‘Acceptance and Commitment Therapy’ – ACT – er en adfærdsterapi, hvor der arbejdes med accept- og handlingsbaserede strategier inden for seks kerneprocesser.
De fagprofessionelle har gennemgået et 4-dages ACT-kursus ved psykolog Vibeke Bie. Efterfølgende har de deltaget i gruppesupervisioner.
– Vi arbejder med at implementere ACT som en tilgang i de individuelle samtaler i REHPA Forskningsklinik. ACT bidrager til, at den fagprofessionelle og deltageren i fællesskab kan identificere, hvilke forhindringer der er i at komme tættere på – et for deltageren – meningsfuldt liv. Afhængig af deltagerens indgangsvinkel til samtalen, kan vi anvende dele af kerneprocesserne i ACT. Vi har fokus på værdier og taler med deltageren om, hvad der aktuelt er vigtigt i deres liv. Herudfra definerer vi sammen, hvilke værdibaserede engagerede handlinger deltageren kan sætte som mål. Med ACT forsøger vi at styrke deltagerens psykologiske fleksibilitet ved bl.a. at præsentere deltageren for forskellige øvelser, der kan hjælpe dem til at blive opmærksomme på, at de ikke ’er’ deres tanker, men at tanker er noget, der kan iagttages. Gennem iagttagelse af tanker kan deltageren blive mere bevidst om sine selv-fortællinger, så de bliver mindre rigide, siger Dorthe Søsted Jørgensen, der er sygeplejerske og forløbsleder i REHPA Forskningsklinik.
De seks kerneprocesser præsenteres i litteraturen i en sekskant, der kaldes en Hexaflex. De seks processer er:
Processerne er indbyrdes forbundne. I samspil med hinanden styrker den psykologiske fleksibilitet. Psykologisk fleksibilitet er et udtryk for evnen til at handle fleksibelt og effektivt på personlige værdier samt evnen til at bemærke og være til stede i situationer.
I REHPA Forskningsklinik bruges ACT-tilgangen både på forløb til mennesker med kræftrelaterede smerter og kræftrelateret træthed.
Dorthe Søsted Jørgensen oplever, at efter de fagprofessionelle er begyndt at bruge ACT-metoden, bliver ordet accept ofte brugt af deltagerne. Når deltagerne accepterer deres tanker, kan de begynde at fokusere på andre ting i deres tilværelse. Dorthe bruger ofte begrebet ’at kaste anker’ i samtalerne med deltagere:
– Når tanke- og følelsesstorme raser, er det et godt redskab at kunne “kaste anker” og være med sine tanker og følelser. Man forestiller sig, at man sidder i en båd omgivet af stormvejr og høje bølger. Fra båden kan man betragte kaosset eller tankerne. Man kan have fokus på fx sin vejrtrækning og på den måde opleve, at tankerne ikke fylder alt. En del af ACT er også at anvende forskellige mindfulness-teknikker, som deltagerne kan bruge, når de bliver overvældede af tanker.
Det kan let komme til at lyde, som om formålet er, at tankerne skal forsvinde, men i ACT handler det ikke om at aflede tanker. Deltagerne skal ikke gøre noget ved tankerne, men blot acceptere, at de er der. Det giver kræfter til at kunne bruge energien på noget, der giver mening for dem, frem for at være fanget af egne tankemønstre.
– ACT er en oplevelsesorienteret metode, og vi inddrager også ACT-øvelser i nogle af gruppesessionerne. Det kan være en tanke-defusionsøvelse. Deltagerne skal holde et papir op foran sig. På papiret har de skrevet nogle af deres negative tanker ned. Når de lægger papiret i skødet, oplever deltagerne ofte lettelse over at få tankerne på afstand, beskriver Dorthe Søsted Jørgensen.
Dorthe beskriver en anden øvelse, der handler om at arbejde med accept. Her holder deltagerne en tung genstand, der fx repræsenterer deres træthed og tanker herom, ud i strakte arme.
– De strakte arme illustrerer kampen med trætheden og tankerne om den. Det opleves hurtigt meget energi- og opmærksomhedskrævende at holde genstanden ud i strakt arm. Ved at tage den tunge genstand under armen, oplever deltagerne ofte, at det bliver lettere at bære genstanden. Det er muligt at have trætheden med sig, når de ønsker at rette opmærksomheden ud mod verden og engagere sig i aktiviteter, som de værdsætter, siger Dorthe.
ACT kan give nye perspektiver igennem anerkendelse og accept af tanker og livssituation. Det handler i høj grad om, at deltagerne på forløbene bliver opmærksomme på, hvad der er vigtigt for dem. De bliver bevidste om og oplever betydningen af, når der er overensstemmelse mellem deres egne livsværdier og deres faktisk levede liv.
Målet med ACT er ikke at reducere symptomer, men at deltagerne kan leve deres liv på en tilfredsstillende og meningsfuld måde. Dog opleves symptomreduktion af nogle deltagere, når de arbejder ACT-orienteret med psykologiske belastninger. Her er det selvfølgelig tilladt ’at hejse flaget’ og glædes over det, men skal betragtes som en bonus og altså ikke formålet med ACT.
– ACT får hverken trætheden, smerterne, frygt for tilbagefald og andre senfølger til at forsvinde. Deltageren får mulighed for at få øje på, hvordan livet kan leves, så den bedst mulige livskvalitet opnås, når de arbejder med accept af den nuværende livssituation. Man skal ikke give slip på tankerne om det, der er svært. Man skal acceptere tankerne, så de ikke i sig selv er en hæmsko for at komme derhen, hvor man gerne vil, fortæller Dorthe Søsted Jørgensen.
I REHPA Forskningsklinik bruger medarbejderne også metoden ‘Kilder til Mening‘.
– ACT og Kilder til Mening supplerer hinanden godt, når det kommer til at afdække, hvad der for den enkelte opleves meningsfuldt og giver livskvalitet, fortæller Dorthe Søsted Jørgensen.
Forløbene indledes ofte med, at deltagerne arbejder med Kilder til mening. Her får deltagerne øje på, hvad der er vigtigt på nuværende tidspunkt i deres liv. Dette danner et godt udgangspunkt til i ugens løb at arbejde med energiforvaltning, psykologiske perspektiver, fysisk aktivitet mm. for til sidst at opstille mål som engagerede værdibaserede handlinger.
Fagprofessionelle fra REHPA Forskningsklinik har beskrevet deres arbejde med ACT i en artikel i juni-udgaven af bladet ‘Fokus på Kræft og Sundhed’, som Fagligt selskab for kræftsygeplejersker udgiver. Her beskriver de bl.a., hvordan studier viser, at brugen af ACT i behandlingen til mennesker med og efter kræft kan styrke deres psykologiske fleksibilitet og reducere angst, depression og frygt for tilbagefald. ACT kan forventeligt også gøre det nemmere at overføre nye handlemønstre til hverdagen hjemme.
Dorthe Søsted Jørgensen fortæller:
– Vores arbejde med ACT, som metode, har vist, at tilgangen kan bruges på tværs af professioner. Det giver en indsigt hos deltagerne i deres egne tanke- og handlemønstre. Samtidig giver det deltagerne mulighed for at skabe forandring mod et mere værdibaseret liv, hvor egne værdier er i fokus.
Læs hele artiklen fra Fokus på Kræft og Sundhed om REHPA Forskningskliniks arbejde med ACT.