Basal palliation er ikke ukompliceret

Et nyt nationalt netværk så dagens lys ved en temadag om kortlægningen af den basale palliative indsats på sygehusene i Danmark. Læs mere om netværket nederst i artiklen.

Heidi Bergenholtz, der er lektor ved REHPA og hovedforfatter på kortlægningen, begyndte temadagen med en fortælling fra en hektisk onsdag morgen på en sygehusafdeling:

– En lungesyg patient er blevet indlagt på en firesengsstue på afdelingen. Det er ikke første gang, hun oplever en forværring af sin tilstand. Patienten vil ikke have iltmaske på. På stuegangen fortæller lægen, at det er vigtigt, hun bruger masken:

“Vi kan ikke tvinge dig til at bruge den, men det er vigtigt for dig. Hvis ikke du bruger den, risikerer du at dø”, siger han.

Patienten svarer, at de blot skal lade hende være, hun vil ikke have den på. Patienten giver udtryk for at være bange og forvirret. Sygeplejersken siger til lægen, at der er meget angst indover hos patienten. Lægen og sygeplejersken spørger, om hun vil genoplives. De fortæller, at det vil være hårdt for hende at blive genoplivet. Patienten bliver mere forvirret. Lægen forklarer, at det er, fordi hun har for meget CO₂ i blodet. “Det vil hjælpe dig at tage masken på”, siger han. Stuegangen ender med at hun tager masken på, men tager den af kort efter igen. Patienten dør to dage senere på samme firesengsstue.

– Når noget er basalt kan det lyde af at være simpelt eller enkelt. Men basal palliation er på ingen måde ukompliceret. Måske vi skulle kalde det palliation på generalist niveau i stedet for basal palliation, sagde Heidi Bergenholtz.

Tine Ikander, forsker ved REHPA og Kirstine Skov Benthien, lektor ved REHPA præsenterede sammen med Heidi Bergenholtz resultaterne fra kortlægningen.

Fokus på basal palliation er nødvendig

Der er brug for at sætte fokus på den basale palliation på sygehusene. Det viser kortlægningen, der består af tre delanalyser:

1. En dokumentanalyse af rammesættende dokumenter
2. En spørgeskemaundersøgelse på sygehusafdelinger
3. Tre fokusgruppeinterviews med ledere, nøglepersoner og klinikere.

– Vi fandt bl.a., at der mangler systematik i den basale palliative indsats på sygehusene. De rammesættende dokumenter, vi analyserede, omsættes ikke til lokale sygehusstrategier. Selvom der på nogle områder er sket en udvikling af prioritering af indsatsen siden 2013, mangler der fortsat et fokus på andre diagnoser end kræft og den tidlige indsats. Interviewene viste, at der arbejdes med mange forskelligartede initiativer på sygehusafdelingerne, med de er ikke koordinerede eller systematiske. Det er ofte nøglepersoner, som igangsætter initiativerne, opsummerede Heidi Bergenholtz.

Kræftplan V som løftestang

I 2020 udgav Danske Regioner et positionspapir for udviklingen af den palliative indsats. Heri er der fire pejlemærker. Helene Probst, sundhedsfagligdirektør i Danske Regioner gav et perspektiv på, hvordan robusthedskommissioners anbefalinger, strukturreformen og den kommende Kræftplan V kan spille ind i udviklingen af den palliative indsats.

Vi har en forventningskrise i sundhedsvæsnet. Borgere kommer på sygehuset med en forventning om at blive gjort raske.

Morten Ziebell, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital

De fire pejlemærker fra Danske Regioner er:

1. At gøre op med uligheden i, hvem der får lindrende behandling
2. Bedre rammer for at dø hjemme
3. Tidlig lindrende behandling og understøtte at flere med uhelbredelig sygdom kan træffe et aktivt valg om deres behandlingsforløb
4. Bryde tabuet om døden – patienternes og de pårørendes ønsker skal være vores rettesnor.

Hun fortsatte:

– Palliation er ikke gennemgående i de tidligere kræftplaner, men det ser ud til, at Kræftplan V lægger op til, at den basale palliation skal styrkes. Det kan også gavne andre patientgrupper end mennesker med kræft. Vi skal bryde tabuet om døden. Ofte har patienterne talt med deres pårørende om døden, men de får ikke talt med sygehuspersonalet om deres ønsker til deres sidste tid.

Palliation handler også om økonomi – men mest af alt om sundhed

Morten Ziebell, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital holdt også oplæg på temadagen. Han dykkede ned i, hvordan den basale palliation kan styrkes på et hospital.

Han indledte sit oplæg med et spørgsmål:

– Hvor er pengene og sundheden i palliation? Ledelser og politikere vil have mere sundhed for pengene. Derfor er det de spørgsmål, vi skal kunne svare på, når vi skal forklare, hvorfor palliation er vigtig.

– Vi har en forventningskrise i sundhedsvæsnet. Borgere kommer på sygehuset med en forventning om at blive gjort raske. Patienterne dør ikke på sygehuset, fordi vi fejlbehandler dem. De dør, fordi vi ikke kan behandle dem mere. Vi skal blive bedre til at afdække, hvad der er vigtigt for patienterne. Og vi skal tidligere i gang med den palliative indsats. Den palliative indsats kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der er vigtigt for patienten, og det kan også sikre, at vi får forventningsafstemt med patienterne. Det giver patienterne bedre forløb, og vi kan bruge ressourcerne på det, der giver mening for dem, sagde Morten Ziebell.

De sidste tre måneder af vores liv bruger vi 5-7 % af vores samlede sygehuseudgifter. Ifølge Morten Ziebell, er de tre måneder fyldt med stress og folk, patienterne ikke kender.

– Vi jagter en høj middellevetid i stedet for at fokusere på tid til at leve. Der kommer hele tiden ny teknologi og nye behandlingsmuligheder, men vi har ikke kapaciteten til at blive ved med at øge aktiviteten i sundhedsvæsnet. Derfor er vi nødt til at fokusere på, hvad der kan lade sig gøre, og igen er forventningsafstemning med patienter vigtig. Her kommer palliation ind i billedet. Det handler ikke om at leve længe, men om at leve godt. Palliation har aldrig været vigtigere. Hvis ikke vi løser forventningskrisen, får vi en sundhedskrise, afsluttede Morten Ziebell.

En strategi for palliativ indsats på hospitalet

Kortlægningen af den basale palliative indsats på sygehusene viste, at kun et enkelt sygehus havde en strategi for den palliative indsats.

Strategien skal sikre en palliativ indsats af høj kvalitet uanset diagnose, den skal sikre en rettidig palliativ indsats, og så skal den give patienter mulighed for at dø, hvor de ønsker det.

Siden 2019 har Palliativ Enhed haft et struktureret samarbejde med forskellige afdelinger, hvor de har implementeret strategien.

– Det er vigtigt, at det er et ligeværdigt samarbejde mellem afdelingerne. Når vi samarbejder med afdelingerne, udveksler vi personale, underviser hinanden på tværs, holder fælles patientkonferencer og sikrer patientnær sparring ved at have en palliativ tilsynsfunktion. Vi vil gerne hjælpe patientens stamafdeling til at blive gode til at tilbyde en tidlig palliativ indsats til de patienter, der har behov for det, sagde Mette Kelstrup Hallas.

Indtil videre har Palliativ Enhed arbejdet sammen med Hjertemedicinsk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Lungemedicinsk Afdeling, Mavetarmmedicinsk Afdeling, Nyremedicinsk Afdeling, Fælles Akutmodtagelsen, Infektionsmedicinsk Afdeling og Geriatrisk Afdeling.

– Historisk set har vi vores fokus rettet mod primærsektoren, men på det seneste har det mere været rettet ind mod sygehuset. Vi har et populationsansvar for den palliative indsats på Fyn, derfor har vi også flere projekter i gang, der understøtter det basale palliative niveau, bl.a. et e-læringssystem til alle medarbejdere på sygehuse og i kommuner i Region Syddanmark og et plejehjemsprojekt, fortalte Mette Kelstrup Hallas.

Ph.d.-projekt i kirurgisk afdeling

Stine Gerhardt Hangstrup, der er ph.d. ved Bispebjerg Hospital fortalte om sit nyligt afsluttede ph.d.-projekt om basal palliativ indsats til patienter med gastrointestinal kræft. Projektet forkortes PalMaGiC, der står for Palliative case Management og GastrointestinalCancer. Hun har undersøgt en palliativ case management intervention på Kirurgisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor interventionen blev afprøvet.

PalMaGiC interventionen bestod af:

• Eneste kriterie var GI kræft og tilhør til Bispebjerg Hospitals optageområde
• To sygeplejersker fuld tid
• Tidlig palliation
• Kontaktsygeplejerske
• Tæt follow-up
• Samarbejder med kirurger
• Livslang åben indlæggelse
• Behovsbaseret tværfagligt samarbejde
• Fra diagnose til død, uanset tilknytning til specialiseret palliativ indsats.

Nyt nationalt netværk

Som afslutning på temadagen blev et nyt nationalnetværk om basal palliation på sygehusene etableret.
Netværket er for alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med basal palliation på sygehusene.
Formålet med netværket er at fremme videndeling og erfaringsudveksling mellem medlemmerne. Netværket skal fungere som en platform, hvor sundhedsprofessionelle kan dele viden, gode praksisser og udfordringer relateret til basal palliation.

Derudover skal netværket stimulere forskning og udvikling ved at bidrage til at identificere behov for yderligere forskning og udvikling inden for området, samt støtte initiativer, der kan styrke den basale palliative indsats. Desuden skal netværket arbejde målrettet med at adressere de udfordringer og muligheder, der blev identificeret i kortlægningen, med særligt fokus på de områder, der er af størst relevans for medlemmerne.

Netværket forventes at mødes to gange årligt. Det er gratis at deltage i netværket. Datoen for det første møde i netværket meldes ud på rehpa.dk.