Det er de andre, der ikke arbejder tværprofessionelt

– Mange har samme opfattelse af at arbejde tværprofessionelt, som de har af at køre bil: Alle synes, de selv er gode til det, mens det er de andre bilister, der er kører dårligt.

Lektor Sine Lehn, cand.mag. i psykologi og pædagogik med ph.d. i uddannelsesforskning fra RUC

Det seneste møde i Netværk for Professionshøjskoler hos REHPA havde tværprofessionalitet som tema. Derfor var Sine Lehn inviteret som oplægsholder.

Hun fortalte om Nancarrow og Borthwick, der sammenligner tværprofessionalitet med et spejlæg: Æggehviden i spejlægget symboliserer kompetencer og opgaver i periferien af professionsfagligheden. De kan ’flyde sammen’ og deles med andre professioner. Mens blommen i spejlægget udgør de opgaver og kompetencer, der er uløseligt knyttet til en bestemt profession.

Selvom det er et illustrativt eksempel, vil Sine Lehn dog hellere sammenligne tværprofessionelt samarbejde med et orkester.

I et orkester er musikerne sammen om at skabe noget, der er større end den enkeltes input. Alle bidrag er vigtige for resultatet. Orkestre kan være store, og de kan være ganske små. Der er nogle instrumenter, der er flere eller mange af, og enkelte der kun er én af. Nogle fungerer som gæsteoptrædende, andre er der altid. Det er vigtigt at overveje, om orkestret er rigtigt sammensat og også overveje, hvem der har dirigentstokken.

Sine Lehn

Hvis det tværprofessionelle samarbejde skal lykkes, er det væsentligt at overveje, at der kan være mange interesser på spil, og at patientens behov også ses gennem forskellige faglige øjne.

Dannelse blandt sundhedsprofessionelle

På netværksmødet diskuterede deltagerne, hvordan de på uddannelserne kan klæde de studerende på til at samarbejde tværprofessionelt. Det kan være vanskeligt at samle de studerende til undervisningen. Når de studerende vælger at læse teksterne hjemme og ikke deltage i undervisningen, er det svært at sikre, at de studerende får en sundhedsprofessionel dannelse. De studerende skal lære at lære. Det er en udfordring, fordi uddannelserne er blevet læringsmålsfokuserede. Derfor er stort fokus på det, der kan prøves ved eksamen.

Forhåbentligt kan uddannelserne være med til at plante et frø i forhold til, hvad det vil sige at være sundhedsprofessionel. Hvis de studerende kan lære at lære og lære at ’afkode’ det tværprofessionelle samarbejde, er de godt på vej. De studerende skal have blik for, hvad det tværprofessionelle kan i forhold til et patientforløb. Det er oplagt, at det er i uddannelserne, at de studerende lærer at forholde sig analytisk og refleksivt til det tværprofessionelle samarbejde. De studerende kommer ud i en så effektiv virkelighed, hvor de nok skal lære det kliniske håndværk og den teori, der knytter sig til specialet. Men kompetencen til at kunne forholde sig refleksivt, er det ikke sikkert, der er tid til at lære, når først de er færdiguddannede.

Sine Lehn