Dialogværktøjet CHAT, Conversational Health Literacy Assessment Tool, hjælper medarbejdere i Rehabiliteringsenheden i Randers Kommune til en bedre forståelse af borgere med kronisk sygdom. Samtidigt afdækker det borgernes sundhedskompetencer.
Medarbejdere i Rehabiliteringsenheden i Randers Kommune arbejder med at understøtte, at flere borgere med kronisk sygdom gennemfører deres rehabiliteringsforløb og får et bedre udbytte af deres rehabilitering. Det gør de ved hjælp af 10 spørgsmål om blandt andet forståelse af sundhedsinformationer, afdækning af personlige relationer, samt evnen til at gå i dialog med sundhedsprofessionelle.
I 2018 afprøvede Rehabiliteringsenheden for første gang dialogværktøjet ‘CHAT, Conversational Health Literacy Assessment Tool’. Brugen af værktøjet blev evalueret, og det blev efterfølgende implementeret. Med CHAT afdækker Rehabiliteringsenhedens medarbejdere borgernes sundhedskompetencer. Afdækningen kan vise, hvilke borgere der har brug for en ekstra indsats, og hvem der kan nøjes med en lidt mindre indsats. Muligheden for, at flere borgere med kronisk sygdom gennemfører deres rehabiliteringsforløb, øges ved systematisk at vurdere deres sundhedskompetence og tilpasse indsatsen til borgerens behov.
Vi kan se, at antallet af henvisninger på borgere med kronisk sygdom stiger. Samtidig gennemfører ikke alle deres forløb. Særligt de mere sårbare borgere er i risiko for at falde fra, og det er dem, vi gerne vil nå.
Sanne Møller Palner, kvalitets- og udviklingsfysioterapeut i Rehabiliteringsenheden, Randers Sundhedscenter, Randers Kommune
Særlig indsats til borgere med nedsatte sundhedskompetencer
Efter Randers Kommune har indført systematisk vurdering af kronisk syge borgeres sundhedskompetencer ved den første samtale, ses en tendens til, at antallet af borgere, der gennemfører deres forløb, er steget.
Kommunen har udviklet en særlig indsats til borgere med nedsatte sundhedskompetencer, der har brug for ekstra støtte. Her mødes de i gruppeforløb, hvor der er ekstra personale tilknyttet. De får den allermest nødvendige viden om deres sygdom og er sammen med andre med samme udfordringer. Fokus er blandt andet på at forstå sundhedstermer som blodtryk, blodsukker og lungefunktionsmåling. Men der er også støtte til for eksempel at få mere ud af besøget ved lægen eller på hospitalet. Deltagerne mødes også ugentligt til fysisk træning.
Mange af deltagerne oplever sundhedsvæsnet som et hvirvlende kaos, hvor tiden er stram, og det er svært at stille spørgsmål og forstå, hvad der bliver svaret. Nogle borgere oplever, at det er skamfuldt, at de ikke forstår, hvad lægen siger, og de er meget i tvivl. Samtidig har de mange andre udfordringer i deres liv. På holdene er barren sænket lidt. Deltagerne får hjælp til at samle mod til at gå til lægen og stille deres spørgsmål, de får viden om netop deres sygdom og risikofaktorerne ved den. Borgerne får støtte til at få tillid til og opnå øget tryghed i sundhedssystemet.
Sanne Møller Palner
Sanne Møller Palner beskriver CHAT som et redskab, der er nemt at gå til. Medarbejderne kan tage det i brug nærmest uden videre efter en kort introduktion.
Det er i udgangspunktet et ukompliceret redskab, der er meget hands-on og praktisk. Der skal naturligvis være en støttende proces omkring ibrugtagen, men vi oplevede, at medarbejderne efter at have holdt et par samtaler og fået faglig sparring på dem begyndte at gøre spørgsmålene til deres egne. De er glade for at have et redskab til at afdække borgernes sundhedskompetencer med. Jeg tror på, at det giver borgerne nogle bedre rehabiliteringsforløb.
Sanne Møller Palner
Da Randers Kommune begyndte at bruge CHAT-redskabet, inviterede de borgerne med ind i processen. Og også borgerne er glade for CHAT. De mere sårbare borgere med nedsatte sundhedskompetencer oplever det som positivt, at de får ekstra støtte og hjælp i deres forløb.
Det giver mening og skaber værdi både for borgerne og medarbejderne. Derfor var det også nemt at fortsætte med at bruge redskabet. Samtidig er der stor politisk opmærksomhed på lighed i sundhed i vores kommune, der har en særlig sociogeografisk profil. Vi skal simpelthen blive bedre til at tage udgangspunkt i det sundhedskompetenceniveau, folk har, og derudfra støtte dem i at mestre deres sygdom og håndtere risikofaktorer ved lige netop deres sygdom. Sundhedssystemet er faktisk et kompliceret system, og derfor er det også nødvendigt, at vi hjælper med at guide vores borgere igennem det bedst muligt.
Sanne Møller Palner
Læs mere om CHAT-redskabet og se filmen om, hvordan det kan bruges fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.