En tredjedel af beboere på plejecentre har brug for en ernæringsindsats
Ph.d.-projekt stiller skarpt på indsatser med fokus på ernæring og bevægelse for ældre plejecenterbeboere med overvægt og type 2-diabetes. De foreløbige resultater har overrasket ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Tenna Christoffersen.
Da Nationalt Netværk for Ernæringsinterventioner i rehabilitering holdt møde, fortalte ph.d.-studerende Tenna Christoffersen om de foreløbige resultater af sit ph.d.-studie. I samarbejde med Odsherred Kommune afprøver Tenna en metode til at opspore ældre beboere på plejecentre med overvægt og type 2-diabetes, som har gavn af en ernæringsindsats. Samtidig udvikler projektet og deltagerne ernærings- og bevægelsesindsatser, der kan opretholde eller forbedre livskvalitet og funktionsevne hos beboerne.
Hypotesen bag projektet er, at nogle ældre med overvægt og type 2-diabetes er fejl- eller underernærede og har gavn af en ernærings- og bevægelsesintervention.
Det overaskede mig at 2/3 er i ernæringsrisiko, og 1/3 af deltagerne faktisk har brug for en ernæringsmæssig indsats. Ud af dem får 59 % diagnosen fejl- eller underernæring.
Tenna Christoffersen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet
Mange multisyge
Projektet undersøger også, om beboerne har kroniske sygdomme. 98 % af deltagerne har mindst én kronisk sygdom, mens 85 % er multisyge. Det kan have betydning både for deres behov for mad og måltider samt bevægelsesaktiviteter.
Mange af de ældre lider af type 2-diabetes (16 %), men plejepersonalet er ikke opmærksomme på det. Type 2-diabetes bliver én blandt mange sygdomme, og det er problematisk i forhold til ernæringen.
Tenna Christoffersen
I studiet har Tenna ud over kropssammensætning undersøgt beboernes diagnoser, deres muskelstyrke, ernæringsstatus og livskvalitet. På baggrund af disse data er det muligt at identificere nogle af de ældre beboere med overvægt, som har gavn af en ernæringsindsats.
Interessant nok så har mine undersøgelser vist, at nogle beboere med overvægt og type 2-diabetes ikke indtager protein nok, selvom de har en god appetit. Det påvirker muskelmassen, som også er reduceret hos nogle beboere med overvægt og type 2-diabetes. Når jeg har set på, hvad beboerne bliver tilbudt, er der mange fristelser i deres kost, ofte i form af søde sager. Det er også tankevækkende, at de ældre har langt færre tilbud efter kl. 16 og en lang nattefaste. Jeg er i gang med at færdiggøre et ‘foodscape’, som kan bruges til at beskrive den rumlige fordeling af mad og måltider på tværs af beboere, medarbejdere, plejecentre og madservice. Også her er det tydeligt, hvor mange søde fristelser de ældre på plejecentre bliver tilbudt i løbet af dagen.
Tenna Chritsoffersen
Du kan læse mere om Tennas projekt i artiklen: Development of an approach for identifying overnutrition among older adults in community health care settings: – an opinion paper.
