Spring til hovedindhold

Et stærkt Advisory Board med ny formand i spidsen rådgiver REHPA

Leif Vestergaard Pedersen er tiltrådt som ny formand for REHPAs Advisory Board. Han har overtaget posten efter Mogens Hørder, der ved udgangen af 2019 takkede af efter fem år på posten. Samtidig er otte nye medlemmer indtrådt i ekspertpanelet.

Advisory Boardet rådgiver REHPA om, hvordan organisationen bedst kan understøtte og udvikle rehabilitering og palliation til mennesker med livstruende sygdom i Danmark. Advisory Board er udpeget for 2020-2023 og består af 28 personligt udpegede medlemmer, der på tværs af fag, videnskaber, sektorer og praksis udgør en kompetent vidensbank inden for rehabilitering og palliation.

REHPA byder velkommen til en ny sammensætning i boardet bestående af både eksisterende og nye medlemmer, herunder Leif Vestergaard Pedersen, der som ny formand vil bidrage til den fortsatte udvikling og rådgivning. Leif Vestergaard Pedersen har som tidligere adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse været involveret i etableringen af REHPA, og den nye formand glæder sig til opgaverne i formandsposten og over den brede sammensætning af boardet.

Leif Vestergaard Pedersen

Når vi skal udvikle palliations- og rehabiliteringsindsatsen i Danmark, kalder det på at kombinere mange forskellige kompetencer – både på tværs af fag, videnskaber og praksis, lokalt og centralt. REHPAs Advisory Board rummer denne mangfoldighed på et højt niveau – og har derfor gode forudsætninger for at kunne rådgive REHPA – men også til at drøfte sig frem til nye erkendelser.

Leif Vestergaard Pedersen, formand

Videncenterchef Ann-Dorthe Zwisler byder på vegne af REHPA den nye formand og hele Advisory Board hjertelig velkommen til en ny periode, og takker samtidig Mogens Hørder og alle afgående medlemmer for at bidrage til REHPAs arbejde. Alle har bidraget til at flytte REHPA videre i arbejdet med at understøtte og udvikle rehabilitering og palliation til gavn for menneske med livstruende sygdom.

Oversigt over medlemmer af REHPAs Advisory Board 2020-2023

Vil du vide mere?

Til top