Frivillige i palliative indsatser
Frivillige hænder kan gøre en stor forskel i den afsluttende del af livet hos sårbare gamle, døende og deres pårørende og for de sundhedsprofessionelle, der har det formelle professionelle ansvar for det palliative forløb. Men det er ikke uden udfordringer, når frivillige og professionelle samarbejder i en kommunal palliativ indsats og praksis.
Karen Stølen har i sit ph.d.-projekt undersøgt erfaringer med frivilligt arbejde og samarbejdet hos borgere på plejehjem og i eget hjem.
Frivillige kan have en stor betydning for borgere i palliative forløb og deres pårørende, men måske har vi overset, den betydning de frivillige og det, de tilbyder, kan have for en samlet styrket helhedsorienteret palliativ praksis for sårbare gamle, døende og deres pårørende.
Karen Sangild Stølen, ph.d.
De frivillige tilbyder noget, der adskiller sig fra det, de professionelle kan tilbyde. De deltager ikke i den fysiske pleje, men kan med den tid de stiller til rådighed være den, der bliver siddende, når andre ikke kan. Sårbare gamle, døende og pårørende får noget almindeligt, genkendeligt og hverdagsligt fra livet som menneske i et samfund sammen med andre igennem de frivilliges sociale omsorgsaktiviteter. Det har betydning for den hverdagslige velvære og livskvaliteten. Det er, ifølge Karen, en særlig ressource i et velfærdssamfund, hvor alderdom og død i stigende grad er professionaliseret og institutionaliseret.
Det, de frivillige tilbyder, kan med fordel i højere grad indtænkes som et aktiv i udvikling af en helhedsorienteret kommunal palliativ indsats og praksis. Det, at inddrage frivillige som betydningsfulde medspillere, kan bidrage til at styrke og fremme den helhedsorienterede støtte til borgeren og pårørende.
Karen Stølen.
Dialog og tættere samarbejde mellem professionelle og frivillige giver de professionelle ejerskab af den indsats, de frivillige lægger. Det giver også de professionelle en følelse af at gøre noget. På den måde oplever vi ikke, at de frivillige overtager relationsopgaverne, men det bliver en opgave, som vi løfter sammen med de frivillige.
Samspillet mellem de professionelle og de frivillige er dog ikke uden udfordringer. Ifølge Karen er et styrket samarbejde betinget af professionelles ressourcer, viden og kompetencer, men også villighed til i praksis at udfordre institutionelle traditioner og samarbejdsformer, der fremmer en ’dem og os’ kultur.
Udfordringer i samarbejdet
Fagprofessionelle mangler viden om, hvad frivillige kan tilbyde, hvad der motiverer til at tilbyde frivilligt arbejde og er vigtigt for frivillige i samarbejdet med de professionelle. Alt sammen forhold der kan have betydning for både fastholdelse af det frivillige engagement og rekruttering af nye frivillige i fremtidens kommunale palliative praksis.
Projektet viser også, at samarbejdet med frivillige tager tid og stiller krav og forventninger til de fagprofessionelle. De ansatte frivillighedskoordinatorer spiller en central rolle for kontakten til de frivillige og koordinering af de frivilliges omsorgsaktiviteter, men forstærker på den anden side en følelse hos fagprofessionelle af, at kontakten til og samarbejdet med de frivillige ikke er en del af deres ansvar i hverdagen.
Karen Stølens ph.d.-projekt peger på, at traditionelle institutionelle praksisser og samarbejdsformer med fordel kan udfordres og udvikles til gavn for sårbare gamle, døende og deres pårørende. Sundhedsprofessionelles viden om, hvad frivillige tilbyder og kan bidrage med til borgere og deres pårørende er afgørende for at styrke, fremme og udvikle samarbejdet med frivillige i kommunal basal palliativ indsats.
Du kan læse mere om, hvordan frivillige kan inddrages i den palliative indsats i Karens ph.d.-projekt og projektets fire publicerede artikler.
