Genoptræningsplaner kan formidle palliative behov
Flere steder har ergo- og fysioterapeuter på sygehuse og hospitaler fokus på at introducere en palliativ tilgang i de genoptræningsplaner, de sender til kommunerne. Det giver kommunerne mulighed for, fra begyndelsen af et forløb, at være opmærksom på behovet i deres tilgang til borgeren – særligt når borgerne har fremadskridende, livstruende sygdomme, som fx KOL, hjertesvigt og kræft.
Genoptræningsplaner er en nem måde for terapeuterne på hospitalerne at kommunikere direkte med medarbejderne, der arbejder med genoptræning og rehabilitering, i kommunerne.
Gitte Johannesen er ergoterapeut og udviklingsterapeut på Sjællands Universitetshospital. Hun oplever, at mange patienter, der bliver indlagt med KOL på hospitalet, er meget dårlige.
– De er ikke typiske kandidater til et rehabiliteringsforløb. De har lavt energiniveau, fatigue, åndenød og et lavt funktionsniveau i det hele taget. Ofte er det en fremadskridende sygdom, patienterne kommer ind med. Vi kan opfange patientens behov i forbindelse med deres indlæggelse, og få et billede af hvad, de oplever, er vigtigst for dem at kunne i hverdagen. Men i kommunerne har de bedre muligheder for at tilbyde dem længerevarende individualiserede genoptrænings- og rehabiliteringsforløb og måske tilpasse indsatsen efter patientens/borgerens udsving i sygdommen, siger Gitte Johannesen.
Ønsker at bibeholde funktionsevne
Det samme oplever Louise Søllingvraa Madsen, fysioterapeut i Medicinsk Terapiafsnit og Klinik for Lindrende Behandling ved Regionshospitalet Silkeborg. Hun fortæller, at patienterne ofte har et ønske om at bibeholde deres funktionsniveau og selvstændigt kunne klare fx toiletbesøg. Generelt ønsker patienterne at kunne bevæge sig rundt derhjemme. Det er vigtig for deres livskvalitet og giver færre besøg af hjemmeplejen, hvilket bidrager til deres følelse af selvstændighed og frihed.
– Når de bliver indlagt, er deres funktionsniveau ofte faldet i forbindelse med forværring af sygdom eller infektion. Det er helt naturligt. Vi vurderer deres udgangspunkt og deres situation nu og får tilpasset deres hjælpemidler. Samtidig får vi iværksat træning eller fysisk aktivitet, så de kan så meget som muligt, når de bliver udskrevet – hvis det er deres ønske at kunne selv. Det er vigtigt ikke at gøre patienterne mere inaktive, mens de er på hospitalet. De taber hurtigt højde og dermed frihed til selv at kunne. Vi behøver måske ikke gå direkte til forflytning med lift. Der kan være mange skridt på vejen, vi kan tage først, for at holde dem aktive i forflytninger, siger Louise Søllingvraa Madsen.
Men det er vigtigt, at der er styr på det praktiske, inden en patient bliver udskrevet.
– Vi skal tjekke, at der også er styr på de basale ting. Er der 1. sal eller kælder i huset, hvordan kommer patienten rundt? Vi skal forestille os, hvad det er, patienten bliver sendt hjem til, siger Gitte Johannesen.
Rehabilitering når niveauet svinger
De to terapeuter er begge meget opmærksomme på, hvordan de formulerer genoptræningsplanerne. Medarbejdere i kommunerne skal have mulighed for at give de rigtige tilbud. Samtidig skal de gerne have øje for, at denne borger har behov for en palliativ tilgang.
– Udgangspunktet kan svinge meget for mennesker med fremadskridende sygdomme. Der kan en palliativ tilgang til rehabiliteringen være givtig. Vi kan altid tilpasse vores træning og evt. hjælpemidler til det givne udgangspunkt – vi kan ikke altid forvente en positiv fremgang i funktionsniveau. Det er en succes at kunne vedligeholde en funktion trods sygdommens udvikling og følge med, med hjælpemidler i takt med at sygdommen bliver mere funktionshæmmende. Der er det en fordel at have gjort specifikt opmærksom på en “palliativ tilgang” i genoptræningsplanen, siger Louise Søllingvraa Madsen.
Længere forløb
Der kan være forskel på niveauet og energien hos borgeren fra gang til gang. Når der bliver lavet en genoptræningsplan, hvor der er fokus på den palliative tilgang, kan det give forløb, hvor borgerne ikke bliver afsluttet så hurtigt.
– Nogle gange handler det om at opretholde status quo. Det kan være et stort mål for borgeren. Andre gange følger terapeuten dem, når funktionsniveauet falder. Jeg oplever, at de kommunale terapeuter strækker sig langt, når borgeren er motiveret. Hvis ikke borgeren har energien til øvelserne, kan de fokusere på noget andet den dag. Så kan de vende tilbage til de mere rehabiliterende øvelser en anden dag. Hvis borgeren ikke er motiveret mere eller deres ønsker ændrer sig, kan de afslutte forløbet, siger Louise Søllingvraa Madsen.
At bibeholde funktionsevne er et stort mål med genoptræningsplaner. Men det er også et mål at undgå genindlæggelser. Og særligt her hjælper det at have fokus på palliationen i genoptræningsplanerne.
– Jeg synes, indsatsen er godt givet ud. Vi skal være skarpe, når vi skriver henvisninger og genoptræningsplaner. Så har de i kommunen en chance for at læse vores tanker om, hvad vi har oplevet, og hvad vi tænker, der kan gavne borgeren. Ved at have fokus på palliationen i genoptræning og rehabilitering, bliver det noget andet end kærlig pleje den sidste tid. En palliativ indsats kan vare i flere år. Og når den bliver kombineret med en rehabiliterende tilgang, er det med til at holde fast i et funktionsniveau og måske endda sætte evner i spil på en ny måde, siger Gitte Johannesen.
