At tale meningsfuldt om ‘det gode’ midt i lidelsen – Keynote til International kongres om aldring og livet som gammel

Når man bliver ældre og kommer tættere på døden, bliver man ofte mere sårbar. Der kan være tale om fysisk, psykisk eller mental svækkelse. Det kan også være andre ting, der kan ramme en, som tab af nær familie og venner, arbejdsliv og identitet. Hvis man derudover også oplever, at man ikke lykkes med at ældes sundt, socialt og aktivt – som er den måde, vi i Danmark ser på det gode ældre liv – kan der opstå en dobbelt sårbarhed eller en dobbelt udfordring i aldringsprocessen.

Lone Grøn, professor (MSO) i antropologi ved VIVE

Hun fortsætter:

Der er en forestilling og en drøm hos borgere på vej ind i alderdommen om, hvad det gode ældre liv er. Når det ikke stemmer overens med det liv, man kan leve, for eksempel på grund af sygdom, opstår der et split mellem drømmen og det mulige. Men der er ikke kun en version af det gode liv som ældre. Der findes alternative ’gode liv’, også selvom aldringen foregår på et plejehjem eller et demensafsnit. De forskellige versioner af det gode ældre liv skal vi have fokus på og frem i lyset. Det gode liv behøver ikke handle om at være uafhængig og kunne klare sig selv. For mange bliver det gode liv faktisk at være afhængig af andre og opleve omsorg både fra pårørende og professionelle.

Eksistentiel tilfreds i at komme tæt på døden

Lone Grøn vil i keynoten tage udgangspunkt i et internationalt forskningsprojekt om, hvad det gode gamle liv kan være, når alderdommen leves under svære omstændigheder, som med sygdom, fattigdom, ensomhed og racisme. Hun vil desuden inddrage erfaringer fra et forskningsprojekt om frivillige vågere og deres overvejelser over, hvad den gode død kan være, når man dør alene.
Lone Grøn oplever, at mange ønsker at nærme sig døden tidligere i livet. Det får nogen til at blive vågere.

Der er mange grunde til at vælge at blive våger, men noget af det, der går igen, er, at det giver en eksistentiel indsigt at være tæt på døden på den måde. På tværs af de to studier har jeg bidt mærke i de mange positive oplevelser, de frivillige og de professionelle giver udtryk for. Den eksistentielle tilfredshed og indsigt de oplever ved at komme tæt på sårbarhed og død, og at have gjort en positiv forskel for nogen andre i deres sidste tid, betyder enormt meget.

Lone Grøn

Overbehandling og social ulighed

På kongressen er der otte keynotes. De beskæftiger sig med så forskellige emner som; senlivet i litteraturen, læring i senlivet, forebyggelse af fald, digital sundhed, fysisk aktivitet, arbejdsliv i senlivet.
En anden keynote, Kaare Christensen, SDU, professor i Epidemiologi, præsenterer evidens for sundhed, behandling og trivsel blandt de ældste. I sin keynote diskuterer han individuelle og samfundsmæssige implikationer – nu og i fremtiden. Vi lever stadigt længere, og den medicinske behandling af de ældste intensiveres dramatisk. Intensivering giver nye muligheder og perspektiver for aldring, og hvordan de ældste har mulighed for at leve deres liv. Men samtidig skaber det bekymringer om mulig overbehandling og social ulighed i behandlingen af de ældste.

Kongressen dækker en bred vifte af forskning om sygdom og sundhed, humaniora og social- og samfundsvidenskaber. I flere symposier diskuteres konkrete temaer ud fra tværfaglige perspektiver.

Kongressen arrangeres af Dansk Gerontologisk Selskab og Dansk Selskab for Geriatri i samarbejde med Nordisk Gerontologisk Forening. Jette Thuesen, tidligere seniorforsker ved REHPA, er præsident for kongressen, og geriater Pia Kannegaard er generalsekretær.

Læs meget mere om kongressen her: 26NKG.dk