Fokus på kognitive senfølger ved hjertestops-konference
I oktober blev konferencen Post Cardiac Arrest Care holdt for femte gang. Konferencen foregik i Lund og var fordelt over to dage. Flere forskere fra Danmark deltog med oplæg.
Oplægsholdere fra Danmark, Italien, USA, Holland samt flere andre lande var samlet i Lund til den femte Post Cardiac Arrest Care Konference i slutningen af oktober.
Første dag på konferencen handlede primært om den nyeste viden fra det præhospitale og intensive område. Særligt var det at stille neurologiske diagnoser i fokus.
En tidlig præhospital indsats er den absolut vigtigste faktor for overlevelse med et godt neurologisk outcome. Hjerneskader som følge af iltmangel er signifikant mindre ved tidlig Hjerte-Lunge-Redning, hvor patienten vågner hurtigt op.
Mette Wagner, ph.d.-studerende ved Rigshospitalet
Patienter, der får hjertestop på hospitalet, bør i højere grad inkluderes i klinisk praksis og i forskning. Det argumenterede professor Lars W. Andersen fra Region Midt for på konferencen. Han præsenterede et stort dansk studie om forskellen på patienter, der får hjertestop uden for hospitalet eller på hospitalet.
Kognitive senfølger
Konferencens anden dag var i år sat af til at dykke ned i kognitiv follow-up, sygdomsrelateret livskvalitet og rehabilitering til personer,der har overlevet hjertestop.
Blandt andet gav lektor Kelly Sawyer fra University of Pittsburgh et overblik over ´The Cardiac Arrest Survivorship´ a new beginning. ´A journey to recovery´.
Professor Kirstie Haywood satte fokus på PROM (Patient-reported outcome measures) i sit oplæg. Kirstie Haywood har været med til at udarbejde et sygdomsspecifik PROM, der retter sig specifikt mod hjertestopoverlevere. Hun fortalte også om et nyt PRO værktøj, der er på vej.
Konferencen sluttede med en drøftelse af behovet for forskning i rehabilitering til patienter, der har overlevet hjertestop, og deres pårørende. Forskningen bør tage udgangspunkt i nyeste post-genoplivnings guidelines, være individuelt tilpasset, omfavne hele familien, indeholde follow-up særligt i forhold til kognitive udfordringer samt prioriteres tidligt i forløbet.
Det har tidligere været opfattelsen, at hjertestopoverlevere ikke har ringere livskvalitet end fx patienter indlagt efter en blodprop i hjertet. Men nyere studier finder, at hjertestopoverlevere har væsentlige ringere livskvalitet end andre hjerte-populationer. Vi har blot ikke haft det korrekte redskab til at møde livskvalitet efter hjertestop,
Mette Wagner
Præsentationer fra konferencen ligger på konferencens hjemmeside
