Mennesker, der har fået amputeret ben, har lige så mange psykosociale problemer som mennesker med kræft eller hjertesygdom

– Ofte bliver psykosociale problemer ikke adresseret i rehabilitering til mennesker, der har fået amputeret ben. Rehabiliteringen er mere fokuseret på den fysiske genoptræning frem for eventuelle psykosociale behov. Studier viser, at benamputerede ofte oplever psykiske problemer og sociale udfordringer, herunder stigmatisering og ensomhed. Internationalt anbefales det fx at inkludere støtte fra ligesindede, såkaldt peer support i rehabiliteringsforløb. Dette tilbydes ikke systematisk i de nuværende tilbud i Danmark. Der er behov for mere forskning om psykosociale rehabiliteringsbehov og effektive indsatser, siger lektor Ulla Riis Madsen, REHPA der er hovedforfatter til rapporten ‘Videre i livet efter benamputation. Erfaringer med psykosocial rehabilitering‘.

I 2023 og 2024 afviklede REHPA Forskningsklinik fire rehabiliteringsforløb for mennesker med benamputation. Forløbene fokuserede netop på behovet for psykosocial rehabilitering. Samtidig blev interventioner, der vil kunne anvendes i forbindelse med rehabilitering i kommunerne, afprøvet i REHPA Forskningsklinik i Nyborg.

Udover at afrapportere viden om behov for psykosocial rehabilitering og lindring hos mennesker, der har fået amputeret ben, beskriver rapporten også de erfaringer REHPA Forskningsklinik fik med at tilbyde forskellige psykosociale rehabiliteringsinterventioner. I rapporten deles der også viden om pårørendes roller, betydning og behov i forbindelse med benamputation.

Meningsfuldt rehabiliteringsforløb

Forløbene i forskningsklinikken er udviklet i et samarbejde mellem en arbejdsgruppe af fagpersoner, forskere og Amputationsforeningen.

– Deltagerne på de fire forløb havde problemer af psykosocial karakter svarende til patienter med kræft eller hjertesygdom. De oplevede nedsat livskvalitet, nedsat funktionsevne, ensomhed, træthed, seksuelle problemer, depression og posttraumatisk stress. Desuden oplevede de mange praktiske udfordringer i hverdagen. Deltagerne havde altså klart behov for at deltage i rehabiliteringsforløb, som de fandt meningsfulde og relevante, fortæller Ulla Riis Madsen.

Programmet tager udgangspunkt i REHPAs standard rehabiliteringsforløb. Det bygger på en bio-psyko-social model, er gruppebaseret og involverer et tværfagligt team. De enkelte sessioner på forløbet er beskrevet detaljeret i rapporten til inspiration for fagpersoner.

Samarbejde på tværs af kommuner

– Noget af det, deltagerne fremhævede på forløbene, var, at socialt fællesskab med ligesindede er afgørende og kan være en værdifuld ressource. Mange kommuner har ganske få borgere, der får amputeret ben. Derfor vil der være behov for at samarbejde på tværs af kommuner for at kunne tilbyde kvalificeret rehabilitering på tilstrækkeligt højt niveau. Det fremgår også af den nyligt udkomne rapport fra Sundhedsstrukturkommissionen, siger Ulla Riis Madsen.

Rapporten ‘Videre i livet efter benamputation’ henvender sig til fagpersoner på hospitaler og i kommuner, der arbejder med mennesker, der har fået amputeret ben. Samtidig kan rapporten være inspirationskilde for ledere og politikere nationalt, regionalt og kommunalt, der ønsker at forbedre kvaliteten i de tilbud om rehabilitering og palliation, der tilbydes efter benamputation.

Inspirationsprogram

Det program, der præsenteres i rapporten, er et eksempel på, hvordan et struktureret program for psykosocial rehabilitering efter benamputation kan designes for at imødekomme de identificerede psykosociale problemer.

– Det er vigtigt, at medarbejdere i kommunerne, som tilrettelægger rehabiliteringstilbud til målgruppen, har viden om de psykosociale behov, der optræder hos mennesker, der har fået amputeret ben. Vi håber, at beskrivelsen af interventioner og deltagernes oplevelser kan bidrage ved vurderingen af, hvilke typer indsatser der skal være tilgængelige for borgere i kommunernes rehabiliteringstilbud, og hvordan de kan tilrettelægges, siger Ulla Riis Madsen.

Læs hele rapporten som PDF