Ny kortlægning: Sygehuse prioriterer basal palliation, men der mangler systematik i indsatsen
Ny kortlægning viser, at der over de seneste 10 år er afsat flere ressourcer til basal palliation på sygehusene i Danmark. Den palliative indsats på sygehusene beskrives dog som både usystematisk og varieret.
Siden 2013 er der afsat flere ressourcer til den palliative indsats på de danske sygehuse. Faktisk er andelen af afdelinger, der prioriterer ressourcer til palliation, fordoblet siden 2013. En kortlægning af den basale palliative indsats på sygehuse i Danmark viser, at over 50 % af sygehusafdelinger har prioriteret ressourcer til basal palliation, såsom personale, fysiske rammer eller kompetenceudvikling. I 2013 viste en tilsvarende kortlægning, at tallet kun var 24 %.
– Det er positivt, der er afsat flere ressourcer til den basale palliation. Mange afdelinger anvender screeningsværktøjer til at identificere palliative behov. Kortlægningen viser dog også, at der ikke umiddelbart er meget systematik bag screeningerne. Afdelingerne svarer dog, at de er positivt stemt over for en mere systematisk tilgang, fortæller Heidi Bergenholtz, lektor i basal palliation på Sjællands Universitetshospital og REHPA og projektleder på kortlægningen.
Kortlægningen, som REHPA har udgivet, består blandt andet af en spørgeskemaundersøgelse, hvor 270 ud af 360 afdelinger på de danske sygehuse har besvaret.
Derudover har forfatterne analyseret de 20 lokale, nationale og regionale rammesættende dokumenter, der beskriver den basale palliative indsats på sygehusene.
Slutteligt indeholder kortlægningen også tre fokusgruppeinterviews med 17 sundhedsprofessionelle.
Regionale og nationale dokumenter omsættes ikke til lokale strategier
Dokumentanalysen viser, at der findes 10 nationale rammesættende dokumenter, ni regionale og et enkelt lokalt dokument.
Dokumenterne beskriver en række indsatser og opmærksomhedsområder, men den basale palliative indsats beskrives overordnet ud fra nationale og regionale anbefalinger. Det fremgår ikke tydeligt i dokumenterne, hvordan der lokalt skal arbejdes med standarder, indikatorer og retningslinjer og med den palliative indsats. Det fremgår heller ikke tydeligt, hvem der har ansvaret for den basale palliation. Indsatsen beskrives i generelle termer som værende en samlet opgave mellem regioner, kommuner og sygehuse.
– Resultaterne af dokumentanalysen tyder på, at initiativer og tilgange, der beskrives i de nationale og regionale rammesættende dokumenter, i mindre grad omsættes til lokale sygehusstrategier. Dokumentanalysen viser, at det er vigtigt, at der arbejdes på at implementere nationale anbefalinger og sikre en klar ansvarsfordeling i den basale palliation. De nationale dokumenter har karakter af overordnede anbefalinger. Det kræver, at anbefalingerne brydes ned, for at de kan udmøntes i konkrete indsatser og kvalitetsindikatorer, siger Tine Ikander, forsker ved REHPA.
Mangler koordination og systematik
Selvom der igennem de seneste 10 år er afsat flere ressourcer til den palliative indsats, betyder det ikke, at der er systematik i, hvilke patienter der bliver tilbudt en palliativ indsats på sygehusene.
– De interviews, vi har lavet, peger på, at der bliver arbejdet med mange forskelligartede initiativer på sygehusafdelingerne. Initiativerne er dog hverken koordinerede eller systematiske. Ofte er det nøglepersoner, der sætter gang i initiativerne, siger Tine Ikander, forsker ved REHPA.
En tredje del af afdelingerne siger i spørgeskemaundersøgelsen, at de bruger screeningsværktøjer til at identificere patienter med livstruende sygdomme. Men de er ikke systematiske i brugen. Dog er de positivt indstillede over for en mere systematisk tilgang til behovsvurdering.
– Kortlægningen viser, at der er behov for at drøfte systematikken og implementering i arbejdet med de palliative redskaber til identificering og behovsafdækning, siger Heidi Bergenholtz.
Hun tilføjer:
– Der er også behov for at drøfte, hvordan målgruppen for basal palliation på sygehusafdelingerne også kommer til at omfatte andre end kræftpatienter.
Basal palliation gives ofte til døende patienter
Kortlægningen viser, at målgruppen for basal palliativ indsats er patienter på tværs af diagnoser med livstruende sygdom og deres pårørende. Alligevel opfatter sundhedspersonalet patienter med kræft som den primære målgruppe for en palliativ indsats. Dette var også tilfældet i kortlægningen fra 2013.
Størstedelen af de patienter, der får tilbudt en basal palliativ indsats, får tilbudt den, når de er døende frem for en tidlig palliativ indsats. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at det oftest er fysiske symptomer, der bliver lindret gennem en palliativ indsats, mens eksistentielle problemer sjældnest bliver lindret.
– Per definition bør palliation imødekomme patienter og pårørendes behov holistisk. Alligevel er det overvejende lindring af fysiske symptomer, der dominerer indsatsen på sygehusafdelingerne. Fokus på basal palliation som helhedsindsats, der både indeholder fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle aspekter, bør fremadrettet i højere grad tænkes ind i de tilbud, sygehusene har i de palliative forløb, siger Heidi Bergenholtz.
Dokumentation er vigtig
Kortlægningen afdækker også dokumentation af den palliative indsats på sygehusene. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lindrende tiltag på sygehusene udføres oftere end de dokumenteres.
– Hvis den basale palliative indsats på sygehusene skal være systematisk, er det nødvendigt at kunne måle kvaliteten af indsatsen. Her er det vigtigt at kunne dokumentere indsatsen. For nuværende findes der ikke metoder til at kvalitetssikre og monitorere indsatserne. Det kræver en systematisk indsats for at sikre en struktureret og ensartet dokumentation for at få mulighed for at arbejde med datadrevet kvalitet. Det er nødvendigt at udvikle standarder, som indsatsen kan måles efter, siger Kirstine Skov Benthien, lektor i palliation og patientforløb ved Palliativ Enhed, Amager og Hvidovre Hospital og REHPA.
Kortlægningen konkluderer at: ”For at sikre, at patienter med livstruende sygdom får en ensartet og høj kvalitet i deres basale palliative indsats, er det vigtigt, at der arbejdes på at implementere nationale anbefalinger og sikre en klar ansvarsfordeling. De nationale dokumenter har karakter af overordnede anbefalinger, som kræver operationalisering og udmøntning i konkrete indsatser og kvalitetsindikatorer, førend det bliver muligt at løfte og monitorere kvaliteten af den basale palliative indsats.”
Du kan læse hele kortlægningen i denne PDF.
