Ny viden om danskernes dødssteder og dødsårsager
Ny kortlægning afdækker, hvor danskerne dør, og hvad de dør af. Det er en opfølgning af tidligere, tilsvarende kortlægninger, men denne rummer flere nye tiltag. Kortlægningen ser på udvikling over tid i perioden 2012-2020. For første gang undersøges det også, hvor beboere på plejehjem dør. Her dør 80 % på plejehjemmet og 16 % på hospitalet.
Halvdelen af danskerne, der dør af naturlige årsager mellem 2012 og 2020, dør hjemme. Andelen er stabil i hele perioden. Der er en tydelig sammenhæng mellem alder og dødssted. I den ældste aldersgruppe (85+) udgør langt hovedparten af dødsfaldende, her sker 55 % af dødsfaldene hjemme*.
– Vi kan ikke på baggrund af rapporten sige noget om, hvor borgerne ønsker at dø. Men en rapport udgivet i 2018 af Ældre Sagen viser, at 34 % gerne vil dø hjemme, 11 % på hospice, kun 2 % på hospitalet, mens 33 % ikke har taget stilling til ønsket dødssted. Vores kortlægning indikerer, at mange får det ønske opfyldt, siger REHPAs seniorforsker og overlæge Lene Jarlbæk, der er hovedforfatter på kortlægningen.
– Vi kan ikke på baggrund af rapporten sige noget om, hvor borgerne ønsker at dø. Men en rapport udgivet i 2018 af Ældre Sagen viser, at 34 % gerne vil dø hjemme. Vores kortlægning indikerer, at mange får det ønske opfyldt, siger REHPAs seniorforsker og overlæge Lene Jarlbæk, der er hovedforfatter på kortlægningen.
Det er første gang, at en kortlægning undersøger, hvor beboere på plejehjem dør. 80 % af beboerne på plejehjemmene dør på plejehjemmet. Dette overraskede Lene Jarlbæk:
– Med min baggrund som hospitalslæge, kom det bag på mig, at kun 16 % af beboerne på plejehjem dør på et sygehus. Ældre Sagens rapport fra 2018 viser, at særligt blandt de ældste borgere er der et ønske om at dø hjemme. Og i den sammenhæng er det glædeligt, at 80 % af beboerne dør på plejehjemmet, siger Lene Jarlbæk.
Blandt de plejehjemsbeboere, som døde på et hospital, var den hyppigste dødsårsag lidelser i luftvejene.
Fald i andelen af dødsfald på sygehus
Samtidig med en stabil andel af dødsfald sker hjemme, så er andelen af dødsfald på hospitaler faldet fra 41 % til 35 % i perioden, hvis andelen af dødsfald på hospice, der sædvanligvis registreres som dødsfald på sygehus, fratrækkes de tal. Omkring 5 % af danskerne dør årligt på hospice.
Faldet i dødsfald på hospitaler skyldes, at flere dør på ’anden kendt adresse’. Anden kendt adresse betyder, at borgeren ikke er død hjemme, på hospice eller på sygehuset. Det kan fx dække over en borger, der er død hos pårørende, i en butik eller en anden kendt eller ukendt adresse.
– Vores kortlægning giver ingen forklaring på, hvorfor flere dør andre steder, samtidig med at færre dør på hospitalet. Det er en helt kortlægning i sig selv at undersøge det, forklarer Lene Jarlbæk.
Andelen af borgere, der dør på hospice, er stabil i hele perioden. Men cirka en tredjedel af de, der har haft kontakt med et hospice inden deres død, dør ikke på hospice. Faktisk dør 15 % af dem hjemme og 15 % andre steder.
Seks hyppige dødsårsager
Kortlægningen afdækker også dødsårsag. De seks hyppigste dødsårsager, baseret på Dødsårsagsregisterets inddeling, udgør 80 % af dødsfaldende i Danmark. Det er:
- Kræft
- Hjertesygdom
- Respirationsvejssygdomme
- Karsygdom
- Neurologiske lidelser
- Psykiatriske lidelser.
Dødsfald på grund af kræft, luftvejssygdomme eller karsygdomme sker oftere på hospitalet end ’hjemme’. Omvendt sker dødsfald på grund af hjertesygdomme, neurologiske og psykiske lidelser oftere ’hjemme’.
Resultaterne kan være oplæg eller supplement til en diskussion af sundhedsvæsenets organisering, kapacitet og de professionelles kompetencer. Eller de kan anvendes som nyttig baggrundsviden i udforskningen af forskellige sygdomme og deres betydning i sundhedsvæsenet.
Læs hele rapporten over kortlægningen samt rapportens appendiks.
REHPA udgiver snart et notat, der ser nærmere på dødssted og dødsårsag blandt børn og unge. Desuden arbejdes der på en artikel om, hvilke faktorer, der påvirker, hvor danskerne dør, herunder etnicitet.
* ’Hjemme’ – er et estimat, som i rapporten anvendes for dødsfald, hvor dødssted er registreret i DAR enten som; bopælsadressen (dvs. hjemme), fundet død på bopælsadressen, eller missing (missing betyder, at dødssted ikke er registreret i DAR).
