Den 1. juli 2018 trådte 11 lovændringer på sundhedsområdet i kraft, og nogle af dem har direkte indflydelse på rehabilitering og palliation til mennesker med livstruende sygdom:
Fra 1. juli kan habile patienter – uanset diagnose – afvise, at behandling sættes i gang. De kan også bede om, at en allerede igangværende behandling stoppes. Det er uanset, om det betyder, at de dør af den årsag. Eksempelvis kan patienten bede om, at der skal slukkes for respiratoren.
Ifølge loven kan sundhedspersoner afbryde en livsforlængende behandling af en ikke-uafvendeligt døende patient, hvis patienten beder om det, uden at frygte at blive anklaget for drab. Læs mere på www.sum.dk
Kommunerne skal tilbyde genoptræning inden for syv dage, efter patienten er blevet udskrevet. Hvis de ikke kan overholde fristen, kan borgeren frit vælge en privat leverandør blandt de leverandører, som har indgået landsdækkende aftaler med KL.
KL er stadig i gang med at lave aftaler med private leverandører. Læs mere på www.sum.dk
Patienter med behov for tolk hos lægen eller på hospitalet, som har boet i Danmark i mere end tre år, skal selv betale et gebyr på 334 kr. ved konsultation i en lægepraksis og 1.675 kr. ved indlæggelse på hospitalet. Hvis der tolkes over telefonen eller via videolink, udgør gebyret 191 og 957 kr.
Der er undtagelser. Det gælder i forhold til børn. Og deres forældre. Derudover er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som betyder, at de ikke er i stand til at lære dansk, undtaget. Det samme gælder patienter fra det tyske mindretal, som ønsker at tale tysk, ligesom der heller ikke vil blive opkrævet gebyr for tolkning i det grønlandske og færøske sprog.
Læs mere om de 11 lovændringer på sundhedsområdet på www.sum.dk