Københavns Kommune har fokus på tidlig opsporing af palliativ behov i kommunalt regi

REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation driver et netværk for undervisere på professionshøjskoler med fokus på rehabilitering og basal palliativ indsats for mennesker med livstruende sygdomme. På efterårets møde i REHPAs Netværk for Professionshøjskoler delte klinisk sygeplejespecialist fra Videnscenter for Lindring – Kbh, Alice Johansen, ud af deres erfaring med palliation på basalt niveau. Hun fortalte også om erfaringer med samarbejdet med det specialiserede niveau i Afdeling for Lindring – Kbh. Oplægget vakte begejstring blandt netværksmødets deltagere.

Kommunal afdeling for palliativ pleje deler ud af kompetencer

Afdeling for Lindring – Kbh, er Københavns Kommunes palliative afdeling med plads til kommunens 15 mest alvorligt syge og døende borgere. Afdelingen åbnede i 1999 og varetager lindrende pleje og behandling af borgere, der har brug for sygepleje hele døgnet. Borgerne har ofte en kræftsygdom, men afdelingen varetager også pleje af borgere med hjertesvigt, KOL, leversvigt, demens m.m. For at dele ud af de mange faglige kompetencer der er i afdelingen og for at styrke palliativ indsats i Københavns Kommune, åbnede Videnscenter for Lindring – Kbh.

Videnscenter for Lindring – Kbh er både ledelsesmæssigt og fysisk forankret i Afdeling for Lindring – Kbh. Videnscenter for Lindring – Kbh består af et team af erfarne sygeplejersker, med særlige kompetencer omkring lindring, der har adgang til afdelingens tværfaglige medarbejdere, socialrådgiver, fysioterapeut og musikterapeut. Videnscenteret er en udmøntning af en kommunalpolitisk beslutning fra 2018 om at styrke den palliative indsats på basalt niveau. Kerneopgaverne i Videnscenteret er at dele viden, give sparring og rådgivning til alle medarbejdere, der arbejder med lindring på plejehjem, i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen gennem praksisnær undervisning, færdighedstræning og kurser. På den måde bidrager Videnscentret til kompetenceudvikling af alle medarbejdere, der arbejder med palliation i kommunen – i dag kaldet lindring.

Kompetenceudviklingen spænder bredt – lige fra sygeplejersker og terapeuter til SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og ufaglærte. Fx færdighedstrænes SOSU-assistenter til at kunne lægge subkutan kanyle og håndtere medicin ved livets afslutning. Desuden uddannes både SOSU-assistenter og -hjælpere, i lighed med sygeplejersker og terapeuter, til at genkende tegn på palliative behov hos borgerne, så de kan bidrage til den vigtige tidlige opsporing, da de har kontinuerlig kontakt med målgruppen.

Videnscenteret faciliterer også årlige temadage for at understøtte og styrke arbejdet med lindring af alle livstruende syge og døende borgere i Københavns Kommune. Borgere med alvorlige sygdomme som fx KOL, hjertesvigt eller demens kan ligesom kræftramte have behov for lindring, men de er ofte en overset målgruppe i den palliative indsats. Det skyldes blandt andet, at det kan være svært at få øje på, hvornår disse grupper af borgere har behov for lindring. Med en tidlig lindrende indsats kan unødige hospitalsindlæggelser undgås og borgernes mulighed for at få en værdig død i hjemmets trygge rammer øges. Temadagene sætter også fokus på, hvordan sundhedsfaglige bliver klar til at tale med ældre om døden, både systematisk og i god tid.

Lægesamarbejde skaber tryghed hos personalet

I november 2022 blev der etableret et samarbejde mellem Afdeling for Lindring (basal niveau) og lægerne fra Palliativt Afsnit på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital (specialiseret niveau).

– Formålet med samarbejdet er at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet for borgere gennem et styrket tværsektorielt samarbejde. Lægesamarbejdet er til gavn for alle de indlagte og deres pårørende i Afdeling for Lindring – Kbh og har helt klart øget kvaliteten af pleje og behandlingen.

Alice Johansen, klinisk sygeplejespecialist, Videnscenter for Lindring – Kbh 

Lægesamarbejdet åbner også op for undervisning af sygeplejersker, samt ugentlige tværfaglige konferencer, hvor personalet tværfagligt drøfter komplekse problemstillinger hos borgerne og deres pårørende. Lægesamarbejdet har blandt andet også resulteret i, at sygeplejerskerne ikke længere står alene med observationer relateret til behandlingsniveau og identificering og vurdering af komplekse problemstillinger. Det gør det også lettere at have svære samtaler om udvikling af borgeres symptomer og sygdom med både borgeren og de pårørende, når medarbejderne tværfagligt kan støtte hinanden. Det øger fagligheden og giver tryghed for medarbejderne.

– Både i Afdeling- og Videnscenter for Lindring arbejdes der med ”blikket for lindring” og hvad lindring er – både for personale og borgere. Palliation er i dag langt mere end blot lindring i de sidste to-tre døgn. Der handler om livskvalitet for alle ramt af alvorlig sygdom og deres pårørende, både når det gælder fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle problemstillinger, gerne fra diagnosetidspunktet, sideløbende med rehabilitering.

Alice Johansen, klinisk sygeplejespecialist, Videnscenter for Lindring – Kbh

Værktøjer til screening

Videnscenter for Lindring – Kbh underviser i en række værktøjer til screening af borgere og har blandt andet været med til at oversætte og kulturelt tilpasse SPICT-4ALL til en dansk kontekst i 2023. Det er en version af SPICT-værktøjet (Supportive and Palliative Care Indicators Tool), der fokuserer på et mere dagligdags sprog, uden snørklede fagtermer. Brugen af det nye skema skal sikre, at alle faglige niveauer – også de kortest uddannede og ufaglærte kan anvende det.

Yderligere arbejder Afdeling for Lindring – Kbh også med patientrapporterede oplysninger, såsom PRO-Palliation, et nationalt spørgeskema om borgerens egen vurdering af livskvalitet, der bygger på det validerede skema EORTC-QLQ-C15-PAL. Videnscenter for Lindring – Kbh underviser i brugen af dette redskab i forbindelse med kompetenceudvikling. Fordelene ved disse redskaber er, at det sætter borgeren i centrum, hvor både assistenter og sygeplejersker kan stille spørgsmål til borgeren. Ulempen er dog, at erfaringen viser, at det er få borgere, der er i stand til at svare på det.

Andre værktøjer inkluderer ’Surprise spørgsmålet’, hvor fagpersonen spørger sig selv: ’Vil jeg være overrasket, hvis borgeren dør inden for de næste seks-12 måneder?’ Hvis svaret er nej, bør borgeren have tilbud om en palliativ indsats.

Som en konsekvens af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats fra 2017, anskuer Københavns Kommune de vanlige palliative faser på en mere nuanceret måde.

Ifølge Afdeling for Lindring – Kbh, er palliation for alle, uanset diagnose, og derfor nytter det ikke, kun at anvende faser, der læner sig op af den viden, der er fra kræftområdet. Københavns Kommune anvender derfor termer til triagering af de palliative faser fra ’tidlig til sen og terminal palliativ fase’ til ’tidlig indsats’, ’den sidste tid’ og ’tid efter døden’. På den måde tilpasses sproget til alle borgere, uanset diagnose.

– For at klæde personalet på til pleje af borgerne i praksis, er vi i gang med at udarbejde en simulationsbaseret uddannelse. Vi bruger dukker og kanylepuder. Med cases om borgere og rollespil øver personalet sig desuden på svære samtaler og træner vigtigheden af at lytte til borgeren, og hvad der er vigtigt for dem.

Alice Johansen, klinisk sygeplejespecialist, Videnscenter for Lindring – Kbh

Videnscenter for Lindring – Kbh underviser også i vigtigheden af ritualer i forbindelse med døden. At anvende ritualer ligger i tråd med hospicefilosofien, med en helhedsorienteret tilgang til mennesker. Det sker både i arbejdet på basalt og specialiseret niveau og kan bruges til at hjælpe med at dæmpe angst og uro hos de syge og deres pårørende.

– Hver dag møder vi borgere og pårørende, hvis liv er påvirket af alvorlig sygdom og svækkelse. Jo bedre vi, som sundhedsfaglige, er klædt på, desto bedre kan vi spotte behovet for en lindrende indsats og håndtere de svære følelser, der kan følge med alvorlig sygdom. Vi arbejder med den tidlige indsats og bruger de faglige redskaber, der findes på området. Vi tager samtalerne, både de spontane og de planlagte, uanset om de er svære, vigtige eller nødvendige. Og vi arbejder med at være på forkant. At lindre helhedsorienteret kræver, at vi har de rette ordinationer i god tid – ikke først, når den akutte situation optræder.

Alice Johansen, klinisk sygeplejespecialist, Videnscenter for Lindring – Kbh

Resultater og udfordringer

Resultatet af samarbejdet mellem Afdeling for Lindring – Kbh og Palliativt Afsnit på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital har ført til højere faglighed og ensartethed i plejen af borgerne og øget trygheden for medarbejderne. Samtidig har lægerne fået en ny forståelse for kompleksiteten på basalt niveau.

– Lægesamarbejdet har helt konkret betydet, at vi er blevet endnu bedre til at inddrage de pårørende. Derudover er gevinsten for borgere og medarbejdere, at borgerne oftere bliver tilset af en læge, da egen læge meget sjældent har mulighed for fysisk fremmøde. Samarbejdet betyder også, at behandling eller ændringer i behandling bliver iværksat inden for kort tid.

Alice Johansen, klinisk sygeplejespecialist, Videnscenter for Lindring – Kbh

På den anden side byder samarbejdet på en række digitale udfordringer, da de kommunale sygeplejersker og lægerne fra sygehuset har forskellige IT-systemer. Der kan også være udfordringer med systemerne på tværs af kommuner. Derfor er det vigtigt, at observationer og informationer på tværs af organisationerne bliver videregivet til samarbejdspartnerne, da lægerne ikke kan orientere sig i kommunens system om palliativ indsats.

Fremtidsperspektiver for Afdeling for Lindring – Kbh

Inden året er omme har Videnscenter for Lindring – Kbh gjort sig de første erfaringer med et udgående lindrings-rejsehold.

– Det vil adskille sig fra de specialiserede teams, idet vi kan få muligheden for at følge de borgere, vi overflytter fra Afdeling for Lindring – Kbh til plejehjem i kommunen. Ca. 10-15 % af de borgere, der er indlagt i afdelingen, bliver overflyttet til plejehjem eller eget hjem, som kan være et ønske for borgere med vurderet længere levetid. Her kan rejseholdet bl.a. understøtte plejehjemmets personale i en værdig sidste tid, når forløbet bliver komplekst. For der er rigtig mange engagerede og kompetente kollegaer på plejehjem og i hjemmeplejen.

Alice Johansen, klinisk sygeplejespecialist, Videnscenter for Lindring – Kbh

Her fortsætter hun om Afdeling for Lindring – Kbhs fremtidsplaner med et udgående palliativt rejsehold:

– Et af formålene med rejseholdet er netop at kompetenceudvikle til, at borgeres ønske om at dø hjemme i trygge omgivelser kan opfyldes og undgå unødige (gen)indlæggelser. Vi arbejder for mere samarbejde – både tværfagligt og tværsektorielt. Selvom det til tider er svært, har vi så meget, vi kan og skal lære af hinanden. Det er en forudsætning i arbejdet med lindring af de alvorligt syge og deres pårørende.

Alice Johansen, klinisk sygeplejespecialist, Videnscenter for Lindring – Kbh

For nuværende er faglige værktøjer, e-læring og kurser omkring lindring og palliativ indsats tilgængelig i Københavns Kommunes Kommunale platform ”Værktøjskassen for Lindring”.

Alice Johansen glæder sig over, at REHPA faciliterer faglige netværk, der gør det muligt at dele inspiration og viden med de mange dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med lindring i kommunalt regi.

Læs mere om ’Værktøjer til Lindring’ på Center for Rehabilitering og Akutplejes hjemmeside

REHPA har samlet et overblik over værktøjer til identificering og vurdering af palliative behov