Der findes allerede flere redskaber til at identificere palliative behov. Men redskaberne bliver langt fra brugt alle steder. I sin ph.d. vil Tóra Róin undersøge, hvordan redskaberne kan bruges på sygehusene.
SPICTTM, EORTC QLQ-C15-PAL, PRO-palliation og Surprise Question er nogen af de værktøjer, som kan bruges til at identificere, om en patient eller borger har behov for en palliativ indsats. Selvom værktøjerne allerede bliver brugt i sundhedsvæsnet, er det langt fra alle steder, der afdækker palliative behov systematisk.
I 2017 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at alle skal have lige adgang til palliation – uanset diagnose. Men ifølge Tóra Róin, sygeplejerske og ph.d.-studerende er der stadig langt flest kræftpatienter, der modtager en palliativ indsats.
– Vi har redskaberne til at identificere palliative behov. Men vi ved fra kortlægningen af den basale palliation på sygehusene, at mange afdelinger har en usystematisk tilgang til basal palliation. Ofte er den båret af lokale ildsjæle. Med mit ph.d.-projekt vil jeg understøtte medarbejderne i at bruge de allerede eksisterende redskaber og identificere nogle af de barriere, der er for ikke at implementere basal palliation, siger Tóra Róin.
Tóra Róin undersøger i sit ph.d.-projekt, hvordan den basale palliative indsats på hospitaler kan forbedres ved at udvikle en implementeringsintervention, der systematiserer brugen af palliative identifikations- og behovsvurderingsredskaber. Basal palliation er afgørende for at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten for personer med livstruende sygdomme.
Ph.d.-projektet har titlen ’Implementering af identificerings- og behovsvurderingsværktøjer til patienter med behov for basal palliation på hospitalet’. Det består af tre delstudier:
Delstudie 1: Systematisk litteraturstudie
Delstudie 2: Udvikling af intervention
Delstudie 3: Test og evaluering af en intervention
Litteraturstudiet er ved at blive afsluttet nu. Det giver er overblik over den eksisterende viden om faktorer, der fremmer og hæmmer implementeringen af redskaber i en hospitalskontekst. Studiet undersøger også, hvilke implementeringsstrategier der er mest effektive og bæredygtige.
– Vi har også gennemført fokusgruppeinterviews med læger, sygeplejersker, terapeuter og afdelingsledere for at få en dybere forståelse af de barrierer og behov, der er forbundet med implementering af redskaber til basal palliativ indsats på hospitalet. Nu er vi klar til næste skridt: udvikling, test og evaluering af en intervention, der kan fremme brugen af redskaber til at styrke den basale palliative indsats, fortæller Tóra Róin.
Interventionen, som Tóra Róin vil udvikle, er ikke et nyt redskab. Hun vil bruge de allerede eksisterende værktøjer og samtidig undersøge, hvordan barriererne for at bruge dem kan mindskes. Interventionen udvikles i samarbejde med de samme faggrupper, der deltog i interviewene, for at sikre, at den er praktisk anvendelig og effektiv.
– Det er vigtigt for mig, at mit projekt er bæredygtigt. Vi stræber efter at skabe en omkostningseffektiv og skalerbar intervention, der kan udgives i et let anvendeligt format, fx en vejledende folder, videomateriale eller animation. Det skal kunne leve videre og udbredes til andre afdelinger, fortæller hun.
Tóra fortsætter:
– Det er vigtigt, at der er ledelsesopbakning til en palliativ tilgang. Palliation er ikke blot et skema, der skal udfyldes, det er en hel kultur. Jeg oplever, at der er mange kreative og dedikerede medarbejdere på afdelingerne. En af de ting, der er vigtige, er at få skabt en gruppe af nøglepersoner, der har viden om basal palliation, så det ikke er båret af en enkelt ildsjæl.
Ph.d.-studiet er finansieret gennem bevilling fra MVU-fællespuljen i Region Sjælland. Studiet foregår i samarbejde med Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Tóra Róin forventer at være færdig ultimo 2026.