REHPA anbefaler model for rehabilitering ved demens

Den foreslåede model lægger op til en systematisk tværsektoriel tilgang til rehabilitering for mennesker, der har demens i let til moderat grad, for at sikre en mere ensartet adgang til rehabiliterende tilbud. Samtidig er formålet i endnu højere grad end i dag at evidensbasere kommunernes gode aktiviteter på området.

Allerede tidligt i sygdomsforløbet oplever mennesker med demens funktionstab, der medfører begrænsninger i dagligdagen og kontakten med omverdenen. Demens kan være forbundet med nedsat livskvalitet og lidelse, både for personen med demens og for pårørende. Demensklinikker oplever i stigende grad en efterspørgsel fra patienter og pårørende om støtte til, hvordan man selv kan forholde sig aktivt til sin situation. Det kalder på rehabiliterende aktiviteter tidligt i forløbet. Og det kalder samtidig på at adressere de udfordringer, der er forbundet med at have en fremadskridende sygdom, der rammer både fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt.

Mange kommuner og demensklinikker har rehabiliterende initiativer, men adgangen til disse er ofte lidt vilkårlig. Modellen bygger på eksisterende praksis og inkluderer desuden interventioner i et sammenhængende forløb. Formålet med modellen er:

1. At tilbyde en tidlig rehabiliterende (og evt. palliativ) indsats ved demens
2. At indføre en systematik, der fremmer lige adgang til interventioner
3. At tilbyde forskellige interventioner for at imødekomme de individuelle måder, mennesker med demens og deres pårørende håndterer livet med demens på.

Modellen er målrettet hjemmeboende ældre mennesker med demens i let til moderat grad.

For at udvikle en holdbare model med løsninger der kan bruges i praksis, bygger modellen på:

• Videnskabelig evidens
• Viden om aktuel praksis i Danmark
• Viden om brugernes perspektiver.

Modellen indebærer, at når en person får en demensdiagnose, orienterer demensklinikken kommunen (det sker allerede på 91 % af demensklinikkerne i Danmark). Demenskoordinator tager umiddelbart herefter en samtale med personen med demens og dennes nærmeste pårørende om behov, ønsker og muligheder. Samtalen gennemføres som en overordnet behovsvurdering, og på det grundlag henvises borgeren og den pårørende til enten kognitiv rehabilitering (særligt tilpasset hverdagsrehabilitering), fysisk træning, eller til et standard rådgivningsforløb. Andre interventioner kan tænkes ind, som eksempelvis et musikterapeutisk forløb. I den overordnede behovsvurdering er der også fokus på eventuelle behov for en tidlig palliativ indsats. Interventionerne gennemføres som illustreret i Figur 2 og afsluttes med en evaluering, og personen med demens støttes i at komme i gang med varige aktiviteter. Modellen er forankret i kommunen i et specialuddannet tværfagligt team, bestående af som minimum demenskoordinator og faggrupperne sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut.

Forslag til definition

Som en del af projektet er der desuden foreslået en definition af palliativ rehabilitering ved demens i let til moderat grad. Definitionen er inspireret af definitionen fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (Marselisborgcentret, 2004):

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller har risiko for at få betydelige begrænsninger i sin psykiske, fysiske og/eller sociale funktionsevne, opnår eller fastholder social deltagelse, velbefindende og et meningsfuldt liv. Rehabilitering er organiseret som en problemløsningsproces og gennemføres i samarbejde mellem et tværfagligt team, borger og pårørende. Rehabilitering trækker på en bio-psyko-social model for funktionsevne og indebærer samtidig en særlig opmærksomhed på lidelse og eksistentielle forhold (total pain). Rehabilitering kan omfatte forskellige interventioner, tilpasset personens behov, mål og præferencer.

Håbet er, at definitionen og modellen kan gøre arbejdet med rehabilitering for mennesker med demens i let til moderat grad mere ensartet på tværs af kommuner.

Afrapportering