Ph.d.-projekt afdækker, hvilken betydning samtaler om komplementær og alternativ behandling har for patienter med kræft og deres helbred, livskvalitet og velvære.
Mette Stie, sygeplejerske og ph.d., forsvarede i begyndelsen af maj sin afhandling. I ph.d.-afhandlingen dykkede hun ned i, hvad det betyder for patienter, hvis de som en del af deres kræftbehandlingsforløb deltager i samtaler med en sundhedsprofessionel, der vejleder og taler med dem om komplementære, alternative behandlingsmuligheder (KAB) på en ikke-dømmende, oprigtig interesseret og værdig måde.
Mange patienter i et kræftforløb supplerer den konventionelle behandling med terapier fra den alternative verden – heraf navnet komplementær, alternativ behandling (KAB). Det kan fx være akupunktur, massage, kosttilskud osv. Nogle typer af KAB kan lindre symptomer og bivirkninger, fremme livskvalitet, håb og livsmod samt give følelsen af at have en vis form for kontrol i eget liv. Andre typer er forbundet med flere bivirkninger, nedsat effekt af den konventionelle behandling samt oplevelse af skyld. Udfordringen er, at indtil nu har patienterne været overladt til sig selv i forhold til at vurdere og afgøre, hvilke typer KAB der er sikre og relevante for dem.
Mette Stie
Derfor har Mette Stie i sit ph.d.-projektet blandt andet undersøgt, om patienten vil få flere eller færre bivirkninger, bedre livskvalitet, lavere grad af angst og depression og føle sig bedre informeret, hvis de taler med en sundhedsprofessionel om komplementære, alternative behandlinger som en integreret del af deres kræftbehandlingsforløb. I projektet spurgte Mette Stie også ind til, om det forbedrer patientens velvære – kropsligt, emotionelt og eksistentielt. samt om det fremmer patientens håb og livsmod.
Projektet viser, at samtaler om komplementære, alternative behandlinger ser ud til at reducere flere symptomer hos patienterne.
Både kvalme, depression, angst og psykisk stress mindskes. Samtidig forbedrer samtalerne patienternes fysiske formåen og emotionelle livskvalitet. De lindrer ligeledes patienternes oplevelse af skyld og fremmer deres håb, livsmod, livsglæde og vitalitet.
Det viste sig, at især meget bekymrede patienter har gavn af samtalerne. Nogle patienter føler sig også mere trygge ved den konventionelle kræftbehandling efter samtalerne. Det er altafgørende, at den sundhedsprofessionelle er ikke-dømmende, respektfuld, til stede, personorienteret og har faglig viden om både de komplementære, alternative behandlinger og onkologisk behandling og pleje.
Mette Stie
På baggrund af resultaterne fra Mette Sties projekt er samtaler om komplementære, alternative behandlingsmuligheder i dag et tilbud til alle patienter med tilknytning til Onkologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt.
Jeg håber, at projektet kan udbredes til andre afdelinger, der varetager behandling og pleje af patienter med kræft. Det gavner patienterne på Onkologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, og jeg føler mig overbevist om, at det også vil gavne andre patienter med kræft.
Mette Stie
For at dialog om komplementære, alternative behandlingsmuligheder bliver en endnu mere naturlig del af den daglige praksis, hvor patienter bliver behandlet for kræft, er der taget initiativ til et nyt forskningsprojekt. Projektet er et ph.d.-projekt, der gennem aktionsforskning skal afdække barrierer og muligheder for, at dialog om KAB bliver en naturlig del af den daglige praksis. Samtidig skal den ph.d.-studerende udvikle interventioner, der kan fremme dialogen om KAB. Projektet bliver udført på Onkologisk afdeling og Urologisk afdeling, Sygehus Lillebælt og begynder i efteråret 2023.