Værktøjet SPICT™ er tilpasset sprogligt, så alle sundhedsprofessionelle nemmere kan identificere behovet for en palliativ indsats hos en borger eller patient. Den nye version hedder SPICT-4ALL™.
Videnscenter for Lindring – Kbh i Københavns Kommune har sammen med REHPA oversat og testet værktøjet SPICT-4ALL™. SPICT™ er et enkelt værktøj udviklet til at hjælpe sundhedsprofessionelle med at identificere personer, der kan have glæde af støttende og lindrende pleje. SPICT™ bruges til tidligt at identificere en borger eller patients behov for palliativ indsats på basalt niveau.
I anerkendelse af at det kliniske sprog i det oprindelige SPICT™-skema kan være svært at forstå, har SPICT™ udviklet SPICT-4ALL™. I stedet for medicinske termer bliver der brugt hverdagsord, som alle forstår. Det betyder, at skemaet er brugbart for alle, der arbejder med mennesker, der kan have behov for en palliativ indsats.
Heidi Bergenholtz, lektor i basal palliation, Sjællands Universitetshospital og REHPA.
SPICT-4ALL™ og den tilhørende guide er oversat og testet i kommunal kontekst i 2022. Sygeplejerske Gert Engmark og sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist Alice Johansen fra Videnscenter for Lindring – Kbh har i samarbejde med lektor i basal palliation, Sjællands Universitetshospital & REHPA, Heidi Bergenholtz testet skemaet.
Målet med SPICT-4ALL™ er at gøre det lettere for alle at genkende og tale om tegn på, at en persons helbred overordnet er i forværring. Derigennem kan plejen og støtten bedre koordineres, uanset om personen er hjemme, på plejehjem eller på hospital.
Vi håber, at det nye, mere tilgængelige, skema kan hjælpe til at identificere behovet for en palliativ indsats tidligere hos mennesker med alvorlige eller livstruende sygdomme.
Heidi Bergenholtz
Find SPICT-4ALL™-skemaet, og læs mere om tankerne bag SPICT-4ALL™