Systematiske samtaler med efterladte er vigtige
I Lolland Kommune har det palliative team systematiseret opfølgningssamtalerne til efterladte pårørende. En guideline sikrer, at samtalen afdækker om den efterladte har behov for yderligere samtaler.
Over de seneste fem år er antallet af borgere med behov for palliation i Lolland Kommune fordoblet. Det palliative team har omkring 350 forløb årligt.
Lolland Kommune har valgt at sætte penge af til det. Vi kan se at vores udkørende palliative team letter de andre udkørende sygeplejerskers hverdag.
Palliationskoordinator Mette Bott Lauritzen fra Lolland Kommune.
Det palliative team består af otte sygeplejersker, to ledende sygeplejersker, en læge og en palliationskoordinator.
75 % af de borgere, vi ser i et palliativt forløb, er kræftpatienter, men der er også både KOL, hjerte- og ALS patienter i mellem.
Mette Bott Lauritzen
Mere end et ”hvordan går det?”
Det palliative team har ikke kun fokus på den livstruede syge borger. Også de pårørende bliver inddraget i forløbet, naturligvis i det omfang den syge borger ønsker det.
Når en borger, der har haft et palliativt forløb, dør, er det vigtigt for teamet, at de efterladte får hjælp til at komme gennem sorgen, hvis de har brug for det. For at sikre det tilbyder de palliative sygelejersker en samtale til alle efterladte pårørende.
Det er vigtigt, at samtalen ikke blot er en kop kaffe og et proforma ”hvordan går det?”. Samtalerne skal afdække, om den pårørende har brug for yderligere hjælp til at komme igennem sin sorg. Derfor har vi udviklet en guideline med konkrete spørgsmål, vi skal igennem, og observationer vi skal være opmærksomme på. Vi dokumenterer samtalen i vores journalsystem for at kunne følge op på den, hvis det er nødvendigt
Mette Bott Lauritzen
Alle efterladte pårørende over 65 tilbydes en samtale. De pårørende, der ikke har haft kontakt til det palliative team, kan få en samtale med kommunens forebyggelseskonsulenter. Også efterladte der ikke bor i Lolland Kommune kan få en samtale.
Vi tilbyder både individuelle og fælles samtaler med én eller flere pårørende, afhængigt af hvad der giver mening for de efterladte. Bor man ikke i kommunen, kan borgerne få en telefonsamtale, eller samtalen kan lægges på et tidspunkt, hvor de er i kommunen.
Mette Bott Lauritzen
Første samtale bliver registreret på den afdøde borgers personnummer, da mange efterladte ikke ’er i systemet’ hos kommunen. Hvis det er nødvendigt at tilbyde flere samtaler med sygeplejersken eller med andre fagpersoner, bliver de efterladte visiteret til det relevante tilbud via deres eget personnummer. Langt de fleste efterladte pårørende har dog kun behov for en enkelt samtale.
Den pårørende og sygeplejersken aftaler selv, hvornår opfølgningssamtalen skal være. Det kommer meget an på den efterladtes behov. Det vurderer palliationssygeplejersken, som kender de pårørende, efter det palliative forløb de har været en del af.
Mette Bott Lauritzen.
