Uddannelse og fokus på livskvalitet kan løfte den kommunale palliation til borgere med demens
En ny rapport giver fem konkrete fremadrettede perspektiver til en bedre kommunal palliativ tilgang til borgere over 65 år med demens og deres pårørende. Bl.a. bør kommunerne have mere fokus på uddannelse af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Der bliver flere ældre, der lever med flere samtidige livstruende og uhelbredelige sygdomme. Derfor er der i kommunerne fokus på rehabilitering, der sigter mod at vedligeholde funktionsniveau hos de ældre borgere. Samtidig er der også fokus på den palliative pleje, omsorg og behandling.
København, Høje-Taastrup og Halsnæs kommuner har i et projekt sammen med REHPA sat fokus på palliation til skrøbelige ældre borgere med demens.
Det er de faggrupper, der har de korteste sundhedsfaglige uddannelser, der skal sikre en stor del af den palliative pleje og omsorg til ældre, livstruende eller uhelbredeligt syge borgere, der bor i privat bolig eller på plejehjem
Jahan Shabnam, ph.d., fysioterapeut, master i public and global health og hovedforfatter på rapporten om projektet
Projektet er afsluttet med rapporten ’Kommunal basal palliation til mennesker med demens og deres nære pårørende’. I rapporten listes fem konkrete fremadrettede perspektiver, som kommunerne kan arbejde videre med:
- Sætte fokus på livskvalitet og hverdagsliv hos borgere med demens, men også hos deres nære pårørende
- Fokusere på individuelt tilrettelagte meningsfulde daglige aktiviteter nu og fremadrettet for borgere med demens under hensyntagen til sygdomsudvikling.
- Have særligt fokus på hjemmeplejen og det særlige ansvar faggrupper har, når de arbejder i private boliger.
- Udvikle et praksisnært kompetenceprogram med fokus på, hvordan viden kan omsættes i praksis.
• Programmet kan indeholde temaer som palliation og den palliative tilgang, demens, hverdagsliv, livskvalitet, kommunikation, empati, etik, ansvar, egne ansvarsområder, samarbejde med andre faggrupper og sektorer mm.
• Programmet skal gerne kunne bidrage til udvikling og afprøvning af læringsmetoder, der understøtter den enkelte medarbejders egen læring i praksis, men også oplæring af og sparring med kolleger.
• Programmet kan have særlig opmærksomhed på udvikling af kompetencer hos SSH’ere. - Skabe ledelsesmæssig opmærksomhed i forhold til:
• At bidrage til, at der både organisatorisk og i praksis sættes fokus på at udvikle og koble demensfaglige metoder med palliationskompetencer og den palliative tilgang.
• At koordinere ressourcer til mennesker med demens og deres nære pårørende, så familierne oplever kvalitet og kontinuitet i det palliative forløb.
Flere ældre med flere sygdomme
Flere ældre med flere samtidige livstruende og uhelbredelige sygdomme stiller også flere krav til social- og sundhedsassistenter (SSA) og social- og sundhedshjælpere (SSH). Det er de faggrupper, der ofte tager sig af pleje til ældre mennesker, der bor i privat bolig og på plejehjem.
Kommunerne København, Høje-Taastrup og Halsnæs vil gerne styrke lindring til skrøbelige borgere. I et samarbejde med REHPA har de undersøgt, hvordan den kommunale palliative pleje og omsorg til ældre mennesker med demens (+65 år), der bor i privat bolig og på plejehjem opleves af borgerne og deres pårørende. Dette er gjort gennem interview både med borgere, pårørende og SSA’er og SSH’er. En del af projektet var også at danne et vidensgrundlag for udvikling af SSA’ers og SSH’eres kompetencer.
– Det er de faggrupper, der har de korteste sundhedsfaglige uddannelser, der skal sikre en stor del af den palliative pleje og omsorg til ældre, livstruende eller uhelbredeligt syge borgere, der bor i privat bolig eller på plejehjem. Når der bliver flere ældre, der har flere samtidige sygdomme, øger det presset på de sundhedsprofessionelle, og det kræver større viden og mere uddannelse, siger Jahan Shabnam, der er hovedforfatter til en rapport, der beskriver projektet.
Viden skal overføres til praksis
SSA’er og SSH’er løfter allerede en stor opgave i den kommunale pleje. Projektet havde til formål at finde udviklingsmuligheder inden for den kommunale palliative pleje til ældre borgere med demens.
– Med projektet kommer forskningen helt ud i vores hverdagspraksis. Vi har et andet fokus på forskningen fremfor blot på vores egne erfaringer. Jeg håber, at det kan være med til at gøre projektet overførbart til andre kommuner, at vi er tre meget forskellige kommuner med, siger Karna M. Vinther, der er rehabiliteringskoordinator i Halsnæs Kommune.
Det kan være svært at omsætte teori til praksis, men projektet har sat spot på, hvordan det kan lykkes at understøtte den overgang.
Vi har brug for, at vores erfarne og dygtige medarbejdere kan giver deres viden videre til kollegaer. Kompetencer handler om viden og færdighed, men det handler også om empati.
Karna M. Vinther, rehabiliteringskoordinator i Halsnæs Kommune
– Vi har fået styrket vores faglige belæg for, at der er et behov for kompetenceudvikling indenfor palliation hos SSA’er og SSH’er. Det betyder også, at vi har arbejdet med og fortsat vil arbejde videre med forskellige undervisningsformer, herunder simulation. Samtidig har alle involverede fået et nyt blik på, hvor vigtig relationen mellem medarbejder og borger er, når behov for lindring skal identificeres, fortæller Alice Johansen, teamleder i Videnscenter for Lindring – KBH.
Hun fortsætter:
– Det er vigtigt, at de medarbejdere, der oftest kommer i borgernes hjem, ved, hvor vigtige deres observationer er: Bliver hjemmet mere rodet, begynder køkkenbordet at være mere beskidt. Samtidig er det vigtigt, at de får videregivet observationerne til videre planlægning. Der skal være tid til, at medarbejderne kan reflektere over betydningen af disse tilsyneladende små ting, som kan være tegn på en forværring af borgerens tilstand.
At turde være fremfor at gøre
Ikke alle ting kan måles og vejes. Og det er vigtigt, at medarbejderne i kommunernes ældrepleje ved, hvor vigtigt det er at kunne skabe en stjernestund med en borger og hvilken betydning, det kan have for livskvaliteten.
– Det kan styrke relationen mellem borgeren og den ansatte. Vi har brug for, at vores erfarne og dygtige medarbejdere kan give deres viden videre til kollegaer. Kompetencer handler om viden og færdighed, men det handler også om empati. Nogen gange er det vigtigere, at en medarbejder bare tør være i en situation og får skabt en stjernestund frem for, at medarbejderen løser en konkret opgave, siger Karna M. Vinther.
Alle tre kommuner i projektet drømmer om at få udviklet kompetenceprogrammer, der kan afprøves i andre sammenhænge. Bl.a. vil de gerne afprøve simulationstræning til at træne færdigheder. De håber også, at alle, der arbejder med pleje og omsorg, får et bredere blik på, at palliation skal starte langt tidligere end de sidste uger eller levedøgn. Samtidig håber de på mere lighed i palliation, hvis flere får en systematisk tilgang til at observere de små tegn på forværring af borgeres hverdagsliv.
– Der er flere steder, hvor der er potentiale til at styrke den palliative tilgang. På baggrund af projektet kan vi pege på, at det ville give mening at have større fokus på borgernes hverdagsliv og en større indsigt i borgernes fortid. På den måde vil medarbejderne kunne tilbyde mere meningsfulde aktiviteter, der tager højde for borgernes individuelle behov nu og her samt fremadrettet og afstemt i forhold til sygdomsudvikling og alder, fortæller Jahan Shabnam.
Projektet er finansieret af Helsefonden.
Læs hele rapporten som PDF og bliv klogere på de fem perspektiver.
