Se eller gense oplæggene fra Amputations Rehabilitering Danmark og REHPAs webinar den 3. december 2024 med titlen Videre i livet efter benamputation – Erfaringer med psykosocial rehabilitering’
Webinaret fulgte op på udgivelsen af REHPA-rapporten ‘Videre i livet efter benamputation – Erfaringer med psykosocial rehabilitering‘, hvis fokus er på psykosocial rehabilitering i relation til mennesker, der har fået amputeret ben.
Webinaret er for dig, der arbejder med mennesker, der har fået amputeret ben, i kommuner og på sygehuse.
De fire oplæg giver forskellige perspektiver på de fire forløb, der blev afviklet hos REHPA Forskningsklinik i 2023-2024.
Webinaret var et samarbejde mellem ARD – Amputations Rehabilitering Danmark & REHPA.
Psykosociale udfordringer efter benamputation og erfaringer fra REHPA-forløbet ’Videre i livet efter benamputation’ ved Ulla Riis Madsen, forsker, sygeplejerske, ph.d., ViRSA og REHPA
En deltagers perspektiv ved Ebbe Andersen, tidligere deltager på REHPA-forløb ‘Videre i livet efter benamputation’
Kilder til mening – en metode til at støtte deltagerne i at reetablere en personlig mening og retning i livet ved Nina Rottmann, psykolog og forsker, Syddansk Universitet
Behovsafdækning og individuelle samtaler på baggrund af spørgeskemaer ved Dorthe Søsted, forløbsleder, sygeplejerske, MSA, REHPA
Formand for ARD Paulette Larsen og videncenterchef Ane Bonnerup Vind førte deltagerne på webinaret sikkert igennem dagens oplæg.
Du kan se eller gense ét eller flere af oplæggene via den interaktive video nedenfor.
Vær opmærksom på, at underteksterne til Ullas oplæg er autogenerede og derfor kan have lidt uoverensstemmelser i forhold til det sagte. Vi arbejder på hurtigst muligt at gennemgå underteksterne, så de fremstår korrekt.