Beslutninger ved livets afslutning
Når man konfronteres med livstruende sygdom, er der en række beslutninger vedrørende livets afslutning, der kan være vigtige at forholde sig til.
Når man konfronteres med livstruende sygdom, er der en række beslutninger vedrørende livets afslutning, der kan være vigtige at forholde sig til.
Der er tale om mange typer af beslutninger. I Danmark er der udarbejdet lovgivning, anbefalinger og vejledninger, der har til formål at sikre patienters rettigheder vedrørende indgribende beslutninger ved livets afslutning. Her præsenterer vi nogle af de centrale lovgivninger og anbefalinger.
Behandlingstestamente (livstestamente)
Fra den 1. januar 2019 fik alle mulighed for at oprette et juridisk bindende behandlingstestamente. Dette dokument giver mulighed for større indflydelse på egen behandling i livets slutfase.
Et behandlingstestamente giver dig mulighed for at tage en aktiv beslutning om din fremtidige behandling. Du bestemmer selv, hvilke typer behandling du ønsker eller ikke ønsker. Hvis du ikke har et behandlingstestamente, vil lægerne træffe beslutninger på dine vegne, og det er ikke sikkert, at det er i overensstemmelse med dine ønsker.
Har du et livstestamente, kan du vælge at beholde det eller ændre det til et behandlingstestamente.
Du finder mere information om livstestamente på sundhed.dk
Organdonation
Fra du er 15 år, kan du tage stilling til, om du ønsker at donere dine organer, når du dør.
Det er muligt at tilmelde sig donorregisteret på borger.dk
Ret til fravalg af genoplivning er vedtaget
Folketinget har vedtaget en lov, der gør det muligt for habile borgere over 60 år på forhånd at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Rettigheden forventes at træde i kraft i slutningen af 2024.
Guide: Når livet slutter
Landsforeningen Liv&Død har skrevet en guide om en lang række forhold, du kan tage stilling til og hånd om før, ved og efter et dødsfald.
Download guiden “Når livet slutter”
Om/for børn med alvorlig sygdom
Landsforeningen Liv&Død har også lavet en pjece for forældre til et barn med alvorlig sygdom ’Ønsker for mit barn – hvis mit barn dør af sin sygdom’.
I hæftet ’Mine ønsker – hvis jeg dør af min sygdom’ kan alvorligt syge børn og unge skrive deres ønsker ned, om hvad der skal ske, hvis de dør.
Digital arv
Som en følge af digitaliseringen er spørgsmål om digital arv i stigende grad blevet vigtige at forholde sig til – se Landsforeningen Liv&Døds pjece ”Dit digitale liv – din digitale arv” for nærmere information.
Om aktiv og passiv dødshjælp
Debatten om assisteret selvmord og aktiv dødshjælp (eutanasi) er præget af mange modsatrettede holdninger og diskussioner. For at kunne forstå debatten kan det være vigtigt at have en klar forståelse af de vigtigste begreber.
Etiske Råd har udarbejdet en grundig redegørelse for begreberne “aktiv dødshjælp”, “passiv dødshjælp”, og ”assisteret selvmord”, da disse begreber ofte er genstand for diskussion, og der kan være forskellige opfattelser af, hvad begreberne dækker over.
Aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp kaldes også eutanasi og betegner en handling, hvor en person slår en anden person ihjel. Aktiv dødshjælp kan foretages på begæring eller uden samtykke fra personen, der modtager dødshjælp. I modsætning til drab i normal forstand, retfærdiggøres den aktive dødshjælp imidlertid ud fra hensynet til den, der modtager dødshjælpen.
Assisteret selvmord
En handling, hvor nogen hjælper en anden til at tage livet af sig. Den, der ønsker at dø, foretager selv den sidste afgørende handling, fx indtager en dødelig dosis medicin. Hjælperen kan fx have fremskaffet de midler, der anvendes til selvmordet.
Passiv dødshjælp
Det er straffrit at indgive smertestillende lægemidler for at opnå tilstrækkelig smertelindring hos en uafvendeligt døende patient, selvom dette kan fremskynde dødstidspunktet, ligesom en behandling kan undlades i samme situation, hvis behandlingen kun udskyder dødens indtræden.
Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er ulovligt i Danmark ifølge Straffelovens §239.
Det er vigtigt at understrege, at disse begreber ofte er genstand for diskussion, og der kan være forskellige opfattelser af, hvad begreberne dækker over.
For klinikere: Vejledning omkring genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg og fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling
Når en patient bliver bevidstløs, er det sundhedspersonalet, der skal træffe afgørende beslutninger – også hvis patienten selv har fravalgt behandling og genoplivningsforsøg.
Der findes to:
- Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg (Retsinformation)
- Vejledning om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling (Retsinformation)
Du kan læse mere om dette på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside
