Hvor kan man opholde sig?

Borgere med en livstruende sygdom, der ønsker at blive i eget hjem, kan få hjælp. Kommunen kan hjælpe med en ekstra håndsrækning til praktiske gøremål, til en mere omfattende daglig hjælp og til pleje og omsorg i den sidste tid.

Man kan fx få hjælp til:

• Hjælpemidler og redskaber, der kan gøre hverdagen lettere og mere tryg fx rollator, kaldeanlæg og badestol
• Rengøring, indkøb og mad
• Personlig pleje som daglig hygiejne, komme i og af tøjet
• Håndtering af medicin, pleje af sår, stomi m.m.
• Mulighed for indlæggelse på sygehus efter behov (åben indlæggelse)
• Lindring i den allersidste levetid (palliativt team)
• Pårørende kan være der i den sidste tid (plejeorlov).

Det er forskelligt, hvem der yder og bevilger ydelserne. Det kan være kommunens visitator eller ens læge. Ofte vil hjemmesygeplejersken kunne hjælpe med at få kontakt til den person eller enhed, der kan hjælpe. Læs mere på siden: Hvad kan der gøres?

At dø i eget hjem med komplekse behov for palliation

Borgere med livstruende sygdom kan i den sidste tid få symptomer, der er mere komplekse, og som kræver en specialiseret palliativ indsats for at kunne lindres.

Borgere i eget hjem kan få tilknyttet et palliativt team, der i dagtimerne yder specialiseret palliativ indsats. Man kan også få en tryghedskasse med medicin, så hjemmesygeplejerske og vagtlæge hurtigt kan lindre, hvis der opstår et akut behov. Læs mere i afsnittet: Hvad sker der, når døden nærmer sig

Det kan være nyttigt at overveje følgende spørgsmål alene eller helst sammen med ens pårørende:

Hvis man ønsker at dø hjemme, er det vigtigt både at få talt med sin familie og med lægen og sygeplejersken. De kan formidle kontakten til kommunens visitator, og særligt lægen kan sikre kontakten til sygehus m.fl.

Spørgsmål man kan stille og drøfte med sin læge og/eller hjemmesygeplejerske

• Jeg ønsker at blive hjemme til det allersidste. Hvordan tror du, at det kan lade sig gøre?
• Hvilke behov for hjælp kan jeg forvente at få fremover?
• Hvordan kan du hjælpe mig (og min familie) med det?
• Hvem kan jeg kontakte for at få den hjælp, som jeg kan få behov for?

Spørgsmål man kan stille og drøfte med kommunens visitator:

• Hvilke redskaber og hjælpemidler kan hjælpe mig i hverdagen?
• Hvor mange gange om dagen kan jeg forvente, at der kommer hjælpere?
• Vil det kræve, at mit hjem skal ændres? Skal vi ommøblere? Skal der ske ombygning? Hvem kan hjælpe med det praktiske? Hvem kan hjælpe med det økonomiske?

Patientorganisationer

Patientorganisationer kan oplyse om, hvilken form for støtte andre patienter med samme sygdom har haft behov for og glæde af.

Flere patientorganisationer giver personlig rådgivning til deres medlemmer. Det kan ske telefonisk eller via e-mail. Nogle foreninger har også lokalkontorer, hvor der udover personlig rådgivning og støtte også kan være forskellige aktiviteter.

Der opføres ikke længere “plejehjem” eller “beskyttede boliger”, i stedet opføres ”ældreboliger”, som er boliger til handicappede og/eller plejetrængende personer.

Ældreboliger kan være:

1. Plejebolig: er at finde på plejehjem/plejecenter.
2. Ældre-og handicapvenlig bolig: kan være en bolig i et boligselskab eller ligge i forbindelse med et plejehjem/plejecenter.

I begge former for ældrebolig skal man kunne tilkalde hjælp døgnet rundt.

En plejebolig er en selvstændig bolig med egen indgang, der kan møbleres med egne møbler, billeder osv. Boligerne er handicapvenligt indrettet og har eget bad/toilet.

Det er kommunen, der har ansvaret for plejeboligerne. Ønsker man en plejebolig, skal man søge kommunen og kontakte visitator. Det er også kommunen, der skal godkende en plejebolig. Kommunerne har forskellige vurderinger af, hvornår en borger er egnet til en plejebolig. Før man godkendes til en plejebolig, vil kommunen se på, hvordan og hvor dyrt det vil være for kommunen at indrette den nuværende bolig, så den kan rumme de behov, man har og kan forvente at få.

Godkendes man til en plejebolig, skal kommunen stille en til rådighed inden for to måneder. Denne garanti ophæves, hvis man benytter sig af frit valg af plejebolig. Det gælder, uanset om det er inden for kommunen eller i en anden kommune. Der er særlige regler for borgere med demens.

Læs mere www.aeldresagen.dk og www.borger.dk

På www.plejehjemsoversigten.dk får du information om plejehjem, plejecentre og friplejeboliger i Danmark.

Eksempler på fordele ved at flytte til en plejebolig:

• Man får en bolig, hvor der er plads til hjælpemidler, som man måske kan forvente at få brug for.
• Man har trygheden ved, at hjælpen er nær, hvis der opstår et akut behov.
• Man får mulighed for at dø i sit hjem omgivet af egne møbler, billeder m.m.

Eksempler på ulemper ved at flytte til en plejebolig:

• Man får måske en mindre bolig end den, man har i dag.
• Det kan være svært at flytte – selvom man får hjælp – når man er svækket af sygdom.
• Det kræver et overskud at få kontakt til nye naboer og lære et nyt område at kende.

Nogle plejehjem har indrettet palliative sengepladser, hvor man på en særlig måde kan tage sig af mennesker med en livstruende sygdom. Kontakt din kommune for at høre, hvilke tilbud de tilbyder.

Aflastningsplads

En aflastningsplads er en midlertidig plads, oftest på et plejehjem, til borgere, der er for dårlige til at være i eget hjem, og som evt. afventer plads i en ældre-/plejebolig. Boligerne er typisk ét værelse med eget badeværelse og indrettet med elektrisk seng og få møbler som et sengebord, lænestol og sofabord. Der kan tilkaldes hjælp døgnet rundt.

Et palliativt team består af fagpersoner, der er specialister i lindring. De har forskellige uddannelser: Læge, sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog og præst.

De palliative teams er ofte tilknyttet en palliativ afdeling på et hospital eller et hospice.

I det daglige vil kontakten med det palliative team veksle mellem:

• telefonisk rådgivning
• konsultation hos teamet (på sygehuset eller på hospice)
• i patientens hjem (når man er døende i eget hjem).

Derudover kan det palliative team rådgive hjælpere fra hjemmeplejen og hjemmehjælpen.

Hvornår vil det være aktuelt at være i kontakt med et palliativt team?

• Bor hjemme, hos en pårørende eller i en plejebolig.
• Har vanskeligt ved at bruge åben indlæggelse.
• Har mange og svære symptomer pga. sygdommen.

Det kræver en lægehenvisning at blive tilknyttet et palliativt team. Når man er tilknyttet, kan man selv kontakte det palliative team (på sygehuset eller hospice), eller man kan bede sin læge eller hjemmesygeplejerske om det.

Se en oversigt over palliative teams fordelt på regionerne i Palliativguiden

Borgere med livstruende sygdomme kan få lindring af fysiske og psykiske smerter på sygehuset, når egen læge og hjemmeplejen ikke har mulighed for at lindre.

Åben indlæggelse på en almindelig sengeafdeling

Bor man i eget hjem eller i en plejebolig, kan man få en aftale med sygehuset om en åben indlæggelse. En åben indlæggelse betyder, at hjemmeplejen, ens praktiserende læge eller patienten selv kan ringe direkte til den sygehusafdeling, som man har kontakt med og bede om at blive indlagt. Det kan fx være, hvis man oplever en forværring af ens tilstand eller ikke magter situationen derhjemme. Indlæggelsen kan være kortvarig eller af længere varighed.

I den sidste livsfase foretrækker nogle patienter, at blive på sygehuset og dø der. Det kan være den rigtige løsning, når man oplever sygehuset som godt og trygt. Andre ønsker, at få den allersidste tid på hospice eller hjemme. Det kan være en god ide at tale med sine nærmeste samt med læge og sygeplejerske om, hvad der kan være det bedste valg.

Palliative sengepladser

På mange sygehuse er der sengepladser, der er bestemt til patienter med komplekse palliative behov. Sengepladserne kan være skærmede afsnit i større afdelinger og for bestemte patientgruppe som fx onkologiske og gynækologiske patienter. Det kan også være deciderede palliative afdelinger, der udelukkende har sengepladser til patienter med livstruende sygdomme.

Se en oversigt over palliative afdelinger i Palliativguiden

Hospice er et tilbud til borgere, der:

• har en livstruende fremadskridende sygdom (uanset hvilken) med kort forventet levetid, dvs. i den sidste del af sygdommen
• har komplekse behov for palliation
• ønsker at komme på hospice
• accepterer, at hospice alene giver lindrende behandling og pleje.

Et hospice er en mindre enhed, typisk med plads til mellem 9-24 patienter. Alle patienter har egen stue, eget toilet og bad. Patienterne kan medtage fotos, billeder, planter, musik og ofte også et mindre møbel (fx lænestol) eller andet, der har en særlig betydning. Patienterne kan have eget tøj på, også som sengeliggende. Patientens nærmeste kan overnatte på hospice og de fleste steder også købe mad.

På hospice er der fælles opholdsrum, som patienter og pårørende kan være i efter ønske. På de fleste hospicer er der tilbud om fællessang, foredrag og gudstjenester. Flere steder kan patienter låne et fællesrum til private sammenkomster som dåb, fødselsdag og bryllupsdag.

På hospice er der sygeplejersker og læge, ligesom der på de fleste hospicer er fysioterapeut, præst og psykolog. På nogle hospicer er der endvidere socialrådgiver, musikterapeut og diætist. På alle hospicer er der frivillige.

Dagligdagen på hospice er roligere og anderledes end på et sygehus. Personalet på hospice er uddannet inden for lindring/palliation, og der er mere personale på et hospice end på sygehuset. Derfor har personalet også bedre tid til den enkelte patient med mulighed for at tilgodese den enkeltes døgnrytme, ønsker og behov.

På flere hospicer er det muligt:

• at komme udenfor som sengeliggende
• få massage og anden fysioterapi
• få spabad
• få musikterapi.

I Danmark er der 19 hospicer for voksne og to børnehospice, det ene er under etablering og forventes åbnet i 2020 (oktober, 2019). Hospicerne er fordelt over hele landet. I Palliativguiden kan man finde kontaktoplysninger til de danske hospicer fordelt på de fem regioner.

Hospice er en del af det offentlige sundhedsvæsen. Det betyder, at man frit kan søge mellem dem, og at opholdet er gratis. Pårørende, der overnatter og spiser på hospice, skal betale for kost og logi.

Det er en læge, der henviser til hospice, men det er hospice, som afgør, om kravene til indlæggelse opfyldes. Der er ofte ventetid til en plads på hospice.

Hospice er for alle døende mennesker med livstruende sygdom.

De fleste patienter indlægges på hospice for at dø, men nogle kommer der på et midlertidigt ophold, hvis man fx har særligt behov for lindring af smerter eller andre symptomer. I så fald udskrives man igen, når man er godt lindret. Ca. 20 % af patienterne udskrives i dag fra hospice, hvoraf en del genindlægges senere.

Man kan kontakte et hospice og evt. spørge, om man må kigge forbi for at se, om hospice måske en dag vil være en mulighed.