Spring til hovedindhold

Nationale organisationer i det palliative felt

Flere aktører har organiseret sig i det palliative felt i Danmark.

Herunder et udpluk af både tværfaglige og monofaglige organisationer.

Foreningen for Palliativ Indsats i Danmark er en tværfaglig forening, der arbejder for at forbedre pleje, behandling og omsorg for det alvorligt syge og døende menneske og de pårørende. Foreningen arrangerer bl.a. den årlige Nationale Palliative Kongres.

Hospice Forum Danmark er en landsdækkende interesseorganisation, som arbejder med udbredelse af hospicetanken og for, at alle mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende skal have adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig. Her kan du bl.a. finde Hospiceguiden, med oversigt over Hospices i Danmark samt støtteforeninger.

Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL) er en tværfaglig gruppe, som bl.a. beskæftiger sig med og udarbejder nationale kliniske retningslinjer for den specialiserede palliative indsats, curriculabeskrivelser for uddannelser, for de forskellige faggrupper i det palliative felt på såvel grund-, videre- og efteruddannelse og har iværksat Dansk Palliativ Database.

Derudover arbejder flere monofaglige organisationer også med at få udbredt det palliative felt i Danmark, herunder kan bl.a. nævnes:

Desuden er der landet over en række forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med forskning og udvikling inden for palliation.

Til top