Spring til hovedindhold

Internationale organisationer

Der findes ingen internationale organisationer, der har kombination af rehabilitering og palliation som deres primære formål. Men de senere år har flere organisationer i forlængelse af øvrige aktiviteter sat fokus på området, bl.a. European Association for Palliative Care (EAPC) og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

EAPC

EAPC er en organisation, der har støttet flere vigtige initiativer, der bygger bro mellem rehabilitering og palliation.

På EAPC’s hjemmeside kan du læse om grupper, forskningsprojekter og taskforces.

Taskforce

I 2022 blev der nedsat en taskforce om Rehabilitation in Palliative Care – EAPC (eapcnet.eu). Den tværfaglige gruppe består af 20 EAPC-medlemmer fra 7 lande, herunder Danmark. REHPA er også repræsenteret i taskforcen.

Formålet er at øge bevidstheden om og forståelsen af en rehabiliterende palliativ tilgang, hvor rehabilitering er en integreret del af den tværfaglige palliative indsats, herunder formidling af vidensgrundlaget. Samt at identificere og adressere barrierer og facilitatorer for integration og adoption af rehabiliterende palliation i praksis.

WHO

WHO har også arbejdet med, hvordan de kan understøtte ministerier og ledere i sundhedsvæsnet med at integrere rehabilitering i palliative indsatser.

WHO’s Health Workforce and Service Delivery Unit, WHO Regional Office for Europe publicerede i 2023 ’Policy Brief on integrating rehabilitation into palliative care services’, der er omtalt under ’Internationale dokumenter’.

Til top