Formålet med dette forskningsprogram er at kortlægge og generere viden om beslutninger ved og om livets afslutning på lovgivningsniveau, i guidelines og forskellige kontekster samt i forhold til forskellige målgrupper.
Projektprogrammet har følgende tre mål:
- At kortlægge nationale og udvalgte nordiske og europæiske lovgivninger, whitepapers, guidelines m.v., der omhandler beslutninger ved og om livets afslutning.
- At undersøge praksis vedrørende beslutninger ved og om livets afslutning i udvalgte organisatoriske kontekster og på organisatorisk niveau i Danmark.
- At udforske forskellige problemstillinger og erfaringer i forbindelse med beslutninger ved og om livets afslutning for særligt udvalgte målgrupper – fx mennesker med demens og mennesker i socialt vanskelige kår i Danmark.
Metode
Forskningsprogrammet gennemføres som et mixed-method studie i tre dele:
- Del 1: En kortlægning af nationale samt udvalgte nordiske og europæiske whitepapers, guidelines m.v.
- Del 2: Spørgeskemaundersøgelser vedrørende praksis om beslutninger ved og om livets afslutning i danske kommuner og evt. hospitaler.
- Del 3: Eksplorative studier af praksis og erfaringer vedr. beslutninger ved og om livets afslutning blandt udvalgte grupper, fx personer med demens og socialt udsatte mennesker.
Formidling
Projektbeskrivelse og resultater af delprojekt 1 – En kortlægning af nationale samt udvalgte nordiske og europæiske whitepapers, guidelines m.v.
Arbejdsgruppe
- Mette Raunkiær, professor, REHPA (projektleder)
- Anne Fisker Nielsen, forskningsassistent, REHPA
- Tine Møller Ikander, ph.d.-studerende, OUH, SDU
- Vibeke Graven, post.doc., REHPA
- Lene Jarlbæk, seniorforsker, REHPA
Projektleder
Mette Raunkiær, professor, REHPA
Link
Læs mere om palliation og beslutninger ved livets afslutning