Hjerterehabilitering – at bygge bro mellem evidens og praksis
Hjerterehabilitering er en vigtig del af den samlede behandling for patienter med iskæmisk hjertesygdom. Desværre lever hjerterehabiliteringsindsatserne ikke altid op til de forudsætninger, som har vist sig at kunne give den bedste kvalitet i behandlingen.
I Danmark har man på nationalt plan lanceret to initiativer til at styrke kvaliteten af hjerterehabilitering: En national klinisk retningslinje og en klinisk kvalitetsdatabase.
Forskning peger dog på, at både retningslinjer og kvalitetsdatabaser skal være vel-implementerede for at give de ønskede effekter. Dette ph.d.-projekt sætter fokus på implementeringen af disse to initiativer. Projektet er opdelt i tre delstudier:
- For at give et billede af de aktuelle rehabiliteringstilbud i Danmark er der gennemført en kortlægningsundersøgelse af rehabiliteringsindsatserne på hospitals og kommunalt niveau, dels umiddelbart forud for lanceringen af retningslinjen, og dels i en opfølgende undersøgelse to år senere. Dette kan samtidig give en indikation på, hvorvidt den nationale retningslinje har haft en effekt på praksis i de første år efter lanceringen
- En klinisk kvalitetsdatabase skal ideelt fodres med komplette data af høj kvalitet. Det kan dog være en krævende opgave for klinikerne i en travl hverdag. Delprojekt to sætter fokus på hvilke hindrende og understøttende faktorer, der ses ved implementering af hjerterehabiliteringsdatabasen i Danmark. Desuden sammenlignes med erfaringer fra England, hvor en tilsvarende database er i drift
- Efter at data fra en klinisk kvalitetsdatabase er indsamlet, er det formålet at bruge dem i det lokale kvalitetsforbedrende arbejde. Det kan dog – lige som dataindsamlingen – være udfordrende. Det tredje delprojekt undersøger hvilke faktorer, der virker understøttende for brugen af data.
Resultaterne vil kunne bruges af beslutningstagere, ledere og administratorer for at forbedre forudsætningerne for, at de nationale kvalitetsforbedrende initiativer skal opnå de ønskede effekter på kvaliteten af hjerterehabilitering.
Metode
Projektet bruger både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder; survey og semistrukturerede individuelle forskningsinterviews.
Formidling
- Ph.d-afhandlingen: Implementation of national Clinical guidelines and clinical quality registries to improve cardiac rehabilitation, 2018 af Cecilie Lindström Egholm
- Resultater er publiceret i artiklen: “Struggling with practices” – a qualitative study of factors influencing the implementation of clinical quality registries for cardiac rehabilitation in England and Denmark”
- Lindstrom Egholm C, Helmark C, Christensen J, Eldh AC, Winblad U, Bunkenborg G, Zwisler AD, Nilsen P. Facilitators for using data from a quality registry in local quality improvement work: a cross-sectional survey of the Danish Cardiac Rehabilitation Database. BMJ Open 2019;9:e028291. https://10.1136/bmjopen-2018-028291
- Lindstrom Egholm C, Rossau HK, Nilsen P, Bunkenborg G, Rod MH, Doherty P, Bartels PD, Helmark L, Zwisler AD. Implementation of a politically initiated national clinical guideline for cardiac rehabilitation in hospitals and municipalities in Denmark. Health Policy 2018;122:1043-51. DOI: https://doi.org/10.1016/j.healthpol.2018.07.015
Projektgruppe
- Cecilie Lindström Egholm, ph.d.-studerende, REHPA, Syddansk Universitet og Holbæk Sygehus, Region Sjælland
- Ann-Dorthe Zwisler, klinisk professor og videncenterchef, REHPA, Syddansk Universitet
- Per Nilsen, professor, Linköpings Universitet, Sverige
- Gitte Bunkenborg, ph.d., Holbæk Sygehus, Region Sjælland.
Styregruppe
- Patrick Doherty, professor, University of York, England.
Samarbejdspartnere
- Lotte Helmark, Sjællands Universitetssygehus Roskilde, Region Sjælland
- Ann-Cathrine Eldh, Linköpings Universitet, Sverige
- Ulrika Winblad, Uppsala Universitet, Sverige.
