Spring til hovedindhold

Et marginaliseret liv tæt på døden

Livets afslutning for ældre socialt udsatte grønlændere i Danmark

Formålet med projektet er at udforske de problemer og ønsker som ældre socialt udsatte grønlændere har ved livets afslutning. Gennem feltarbejde, interviews og fotografier vil projektet resultere i:

  1. Viden om socialt udsatte grønlænderes ønsker og behov ved livets afslutning.
  2. Viden om praktikeres erfaringer om problemstillinger for målgruppens livsafslutning.
  3. Anbefalinger om hvordan social- og sundhedsområdet kan imødekomme målgruppens ønsker og behov.

Projektets viden vil blive formidlet understøttet af billeder af projektdeltageres hverdagsliv.

Vi forventer med projektet at skabe større indsigt i de socialt udsatte grønlænderes livsafslutning og dermed at bidrage til at nuancere og rejse debat om samfundets forståelse af ”den gode død”. Det gælder både inden for social- og sundhedsområdet, politisk og i offentligheden.

Forskningsmetode

Projektet anvender et eksplorativt kvalitativt design guidet af tre overordnede spørgsmål:

  • Hvilke ønsker og behov relateret til livets afslutning kommer til udtryk hos målgruppen og deres pårørende?
  • Hvordan forstås og adresseres ønsker og behov relateret til målgruppens livsafslutning af praktikere i feltet?
  • Hvilke barrierer for livskvalitet ved livets afslutning fremtræder i det komplekse samspil mellem kategorierne etnicitet, klasse og køn?

Forskningsmetoden inkluderer deltagende observation, interviews og foto-elicitation.

Formidling

Rapporten: Marginaliserede livsafslutninger. Håb og behov ved livets afslutning hos ældre grønlændere i en socialt udsat position i Danmark af Vibeke Graven, Maja Bangsgaard Abrahams & Tina Pedersen, august 2024
Denne rapport har som formål at give et indblik i håb og behov hos ældre grønlænderes relateret til livets afslutning. Rapporten er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Kommune, Fonden Ensomme Gamles Værn og REHPA. Forskningsprojektet er udviklet og udført i samarbejde med Aalborg Kommunes Center for Sociale Indsatser og Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Målgruppe: Primært til fagpersoner, der arbejder med grønlændere i en socialt udsat position i praksis og på ledelsesniveau samt til beslutningstagere på social- og sundhedsområdet. Sekundært til fagpersoner, der arbejder med en bredere målgruppe af mennesker med livstruende sygdom.

Pixi med anbefalinger fra rapporten – Få indblik i, hvordan du arbejder med håb og behov ved livets afslutning hos ældre grønlændere i en socialt udsat position.

Graven V, Abrahams MB and Pedersen T (2023) Total pain and social suffering: marginalised Greenlanders’ end-of-life in DenmarkFront. Sociol. 8:1161021. doi: 10.3389/fsoc.2023.1161021

Artikel i Kristeligt Dagblad den 22. april 2023: Udbredt religionsforskrækkelse spænder ben for åndelig omsorg af Bjørg Tulinius

Artikel i Kristeligt Dagblad den 22. april 2023: Mennesket bag misbruget har også drømme og håb – og en dyb spiritualitet af Bjørg Tulinius

Projektgruppe

Vibeke Graven, seniorforsker, REHPA (projektleder)

Følgegruppe

Helle Bjørn Larsen, overlæge, Team for Lindrende Behandling Aalborg UH

Jonas Jakobsen, Regional chef for Kirkens Korshær

Bo Albrectsen, leder af Det Grønlandske hus, Aalborg;

Tine Curtis, forskningschef, Aalborg Kommune

Jette Lyngholm, koordinator, Navigatortilbuddet, Kræftens Bekæmpelse

Christine Swane, Fonden Ensomme Gamles Værn

Annette Pedersen, UCN

Jeannette Fischer-Nielsen, leder Bo- og Gadeteamet, Aalborg Kommune.

Brugergruppe

Under etablering.

Projektet er samfinansieret af REHPA, Aalborg Kommune og Fonden Ensomme Gamles Værn.

Til top