I 2024 evaluerer REHPA, Røde Kors’ projekt ”Frivillig Palliativ Indsats”.
Selve indsatsen består af, at syge og pårørende tilbydes tilknytning af en frivillig fra Røde Kors i tre timer pr. uge. De frivilliges opgaver i hjemmet kan have karakter af følgende:
Det overordnede formål med REHPAs evaluering af ”Projekt Frivillig Indsats” er at undersøge, hvilken betydning indsatsen har for syges og pårørendes hverdagsliv, samt hvilken betydning indsatsen har for frivillige fra Røde Kors og medarbejdere fra palliative teams.
Dataindsamlingen løber fra januar 2024 og afsluttes senest ultimo september 2024.
Evalueringens resultater udgives i en rapport af REHPA til Røde Kors, i artikelform i mindst ét internationalt tidsskrift samt som fagartikler nationalt.
Undersøgelsesspørgsmålene lægger op til, at der anvendes en kvalitativ metode. Der bliver afholdt to fokusgruppeinterviews med frivillige fra Røde Kors og medarbejdere ved palliative teams og ca. 20 individuelle interviews med syge og pårørende.
REHPA-rapport: Evaluering af Røde Kors’ projekt Frivillig Palliativ Indsats
Rapporten formidler den evalueringsundersøgelse, som REHPA har udført. Den er et væsentligt bidrag til viden om civilsamfundsindsatser i den palliative indsats.
Rapporten bygger på interviews med uhelbredeligt syge og pårørende og fokusgruppeinterviews med frivillige fra Røde Kors og medarbejdere fra specialiserede palliative teams i Region Syddanmark.
Formålet med evalueringsundersøgelsen var at undersøge, hvilken betydning Røde Kors’ indsats: Frivillig Palliativ Indsats har for uhelbredeligt syges og pårørendes hverdagsliv, for de frivillige i Røde Kors og medarbejdere i specialiserede palliative teams. Herunder hvilken værdi de syge og pårørende oplever med indsatsen.
Forfatter: Tine Ikander
Målgruppe: Røde Kors og andre med interesse for frivillige palliative indsatser.
Udgivet: Marts 2025
Tine Ikander, ph.d., forsker, REHPA
Mette Raunkiær, professor, REHPA
Røde Kors