Studiet har til formål at afdække både publiceret og ikke publiceret viden om hvordan/om der arbejdes med en narrativ (fortællende) tilgang i rehabilitering og palliation i Danmark.
Studiets forskningsspørgsmål er:
Det teoretiske begreb for fortællinger er narrativer, og det har en central plads i rehabilitering og palliation. Den syges egen fortælling om og perspektiv på sygdom, hverdagsliv, behandling mv. er nemlig en vigtig del af brugerinddragelsen i sundhedsvæsenet. Brugerinddragelse er desuden en grundsten i både rehabilitering og palliation; det er faktisk så centralt, at den enkeltes og eventuelle pårørendes perspektiver på livet med alvorlig sygdom, står i centrum for indsatserne. Det er samtidig forskningsmæssigt underbelyst, hvordan og i hvilken udstrækning brugernes perspektiv faktisk inddrages og danner udgangspunkt i rehabiliterings- og palliationsforløb. Reviewet skal kortlægge og gennemgå, hvor og hvordan fortællinger eventuelt bliver anvendt systematisk i rehabilitering og palliation i Danmark, samt hvilke teorier, der ligger bag. Resultaterne af reviewet publiceres i et nordisk tidsskrift og skal bl.a. bidrage til argumentation for et ph.d.-projekt med det formål at udvikle en model for systematisk brug af narrativer i rehabilitering og palliation for at understøtte den enkeltes perspektiv i brugerinddragelse.
Scoping review med udgangspunkt i Arksey og O´Malley (2005).
Arksey H, O’Malley L. Scoping studies: towards a methodological framework. Int J Soc Res Methodol. 2005;8(1):19-32.
Scoping reviewet er ikke underlagt etiske begrænsninger.
Roikjær, SG, Gärtner, HS, Timm, H. Use of narrative methods in rehabilitation and palliative care in Scandinavian countries: A scoping review. Scand J Caring Sci. 2022; 36: 346-381.
https://doi.org/10.1111/scs.13050
Stine Gundtoft Roikjær, MScPH, ph.d.-studerende, REHPA (projektleder)
Henriette Søby Gärtner, forskningsassistent, REHPA
Helle Timm, professor, REHPA
Kræftens Bekæmpelse har finansieret dette studie med et juniorstipendiat (R260-A15204).