Spring til hovedindhold

Målemetoder til at vurdere søvn i relation til koronar hjertesygdom: Et systematisk review

Viden omkring måleredskaber anvendt i undersøgelse af søvn ved koronar hjertesygdom giver indblik i, hvordan studier i fremtiden kan sikres bedst at måle søvn, samt ensarte målingerne og derved øge muligheden for grundigere at kunne undersøge sammenhænge mellem søvn og koronar hjertesygdom.

Hvor tidligere undersøgelser har antydet, at der er en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og udviklingen af koronar hjertesygdom, har kun få studier fokuseret på, hvordan søvn måles og rapporteres hos patienter med koronar hjertesygdom. Viden omkring måleredskaber anvendt i undersøgelse af søvn ved koronar hjertesygdom giver indblik i, hvordan studier i fremtiden kan sikres bedst at måle søvn, samt ensarte målingerne og derved øge muligheden for grundigere at kunne undersøge sammenhænge mellem søvn og koronar hjertesygdom. Formålet med dette systematiske review er at beskrive og vurdere målemetoder anvendt i søvnstudier for personer med koronar hjertesygdom.

Den systematiske gennemgang inkluderede 64 studier, hvor af tre studier var randomiserede lodtrækningsforsøg, 10 var longitudinelle studier og tillod flere målinger, mens 34 var tværsnitsundersøgelser med kun en måling. Søvn var hyppigst målt med Polysomnografi (PSG) efterfuldt af Aktigraf (objektiv målemetode). Spørgeskemaer (subjektive målemetode) var anvendt i ni studier, hvor spørgeskemaerne Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) eller Insomnia Severity Index (ISI) blev anvendt. I kun to studier blev der anvendt både en objektiv og subjektiv målemetode, henholdsvis Agtigraf og PSQI i et studie samt PSG og ISI i et andet studie.

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at personer med koronar hjertesygdom oplever søvnforstyrrelser både i den akutte og i den mere stabile fase af sygdommen. Hos personer med akut koronar hjertesygdom ses der betydelige søvnforstyrrelser, med en normaliseringsperiode på op mod seks måneder. Sværhedsgraden af koronar hjertesygdom har betydning for, hvor udtalt søvnforstyrrelsen er, og der ses en tendens til, at søvnforstyrrelser ofte forekommer sammen med symptomer på angst og depression. Det er en betydningsfuld begrænsning, at de fleste studier kun har én måling, samt at opfølgningen oftest var kortere end seks måneder. Der efterspørges derfor, at fremtidige studier er designet med gentagende søvnmålinger med opfølgningstid ud over seks måneder.

Metode

Systematisk review. Den systematiske søgning blev udført i databaserne MEDLINE, Cochane, Embase, Cinahl og PsycINFO med søgning den 31. januar 2017. Søgekriterierne var søvn og søvnmålinger hos voksne (>18 år) med nylig eller tidligere koronar hjertesygdom.

Formidling

Projektgruppe

  • Michael Tvilling Madsen, læge og ph.d.-studerende på Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Chenxi Huang, læge på Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Graziella Zangger, BPT, MSc, videnskabelig assistent, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
  • Ann-Dorthe Zwisler, videncenterchef, professor, overlæge i kardiologi, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
  • Ismail Gögenur, professor, dr.med. og overlæge på Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, Køge

Samarbejdspartnere

  • Michael Tvilling Madsen, Chenxi Huang og Ismail Gögenur fra Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, Køge

Mere om projektet

Studieprotokollen kan ses på PROSPERO. ID nummer: CRD42017056377.

Del
Del pa Facebook
Del pa mail
Til top