Mennesker med fremskreden kræft har ofte svært ved at opretholde et sammenhængende og meningsfyldt hverdagsliv, og er dermed ofte udfordrede på deres livskvalitet. Roller, relationer og identiteter kan forandres og føre fortvivlelse og lidelse med sig. Forskning viser dog, at et aktivt arbejde med fortællinger, kan hjælpe mennesker med alvorlig sygdom til at identificere betydelige milepæle, relationer og roller i deres liv – og dermed være med til at skabe følelsen af sammenhæng og mening i livet igen. Fællesskab med mennesker i samme situation, samt muligheden for at arbejde med disses fælles fortællinger, kan desuden have et lindrende potentiale for den enkelte.
Det overordnede formål med projektet er at evaluere en intervention, hvori der arbejdes med både de individuelle og kollektive fortællinger hos mennesker med fremskreden kræft. Der evalueres på interventionens evne til at forbedre livskvaliteten for deltagerne, forstået som bl.a. sammenhæng, mening og håb for deltagerne.
Projektet gennemføres som et ph.d.-projekt og udgør delprojekt 2 i det eksterne forskningsprogram: ”Koordineret rehabilitering og palliation til mennesker med fremskreden kræft”.
Evalueringen gennemføres i et mixed-methods design, hvor de kvalitative metoder (interviews, deltagende observationer og fokusgrupper) udgør størstedelen af datamaterialet. Kvantitative spørgeskemaer fra deltagerne før og efter opholdene indgår ligeledes.
Henriette Søby Gärtner, Bodil H. Blix, Mette Raunkiær & Helle Timm (2024) ‘There is nothing beautiful or life-affirming in it’: experiences of harm in a narrative course combining rehabilitative and palliative care approaches for people who have or have had cancer, Mortality, DOI: 10.1080/13576275.2024.2360521
Gärtner, H. S., Blix, B. H., Raunkiær, M., & Timm, H. (2024). “The Most Fantastic Thing is Coming Here as an Individual and Going to Bed as Part of a Group”: Participants’ Experiences From a Residential Course, for People With Advanced Cancer. OMEGA – Journal of Death and Dying, 0(0). https://doi.org/10.1177/00302228241264876
Henriette Søby Gärtner, cand.scient.soc., Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Helle Timm, professor, ph.d., Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Bodil Hansen Blix, professor, ph.d., UiT The Arctic University of Norway
Mette Raunkiær, professor, REHPA
Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse – Knæk Cancer midler.