Dette forskningsprogram på Sjællands Universitetshospital har formålet: At optimere den basale palliative indsats gennem et fælles hospitalsmodelprogram, som skal bidrage til udarbejdelse af anbefalinger for, hvorledes indsatsen kan koordineres, systematiseres og implementeres.
Forskningsprogrammet baseres på at have fokus på en fælles hospitalsindsats, hvor en koordineret systematisk palliativ tilgang eksisterer på alle organisatoriske – og implementeringsniveauer, og med et fokus på alle patienter med livstruende sygdom.
Programmet vil have tre hovedområder, som er i fokus i forsknings- og udviklingsarbejdet på sygehuset:
Implementering af: a) en overordnet strategi for palliativ indsats på hospitalsniveau; b) værktøjer og anbefalinger til identificering og behovsafdækning
Kompetenceudvikling for de sundhedsprofessionelle
Tværsektorielle overgange og beslutningstagen i palliative forløb
Samlet set vil disse tre hovedområder danne grundlag for en anbefaling for den basale palliative indsats på sygehuset.
Metode
Programmet er baseret på en kvalitativ aktionsforsknings- og implementeringsramme, og der vil gøres brug af forskellige metoder under de enkelte hovedområder, som beskrives selvstændigt (når disse er i gang lægges dette op).
Heidi Bergenholtz, lektor i basal palliation og forskningskoordinator, Sjællands Universitetshospital, Forskningsstøtteenheden & REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation (projektleder)
Charlotte Fabricius Kragh, forskningsassistent, Sjællands Universitetshospital
REHPA & Sjællands Universitetshospital