Personer med Parkinsons sygdom (PS) udfordres af en række symptomer, der påvirker funktionsevne og mulighederne for at leve et uafhængigt og deltagende liv.
Kognitiv funktionsnedsættelse er blandt de hyppigste og mest invaliderende symptomer hos personer med PS. 40 % af personer med PS udvikler kognitive symptomer inden for seks år. Grad og udvikling af kognitive vanskeligheder er dog meget individuel.
I 2019-2020 gennemførte REHPA en undersøgelse blandt personer med PS i Danmark. Svar fra 7.039 danskere med PS viste bl.a., at kognitiv funktionsnedsættelse er blandt de mest fremtrædende årsager til nedsat livskvalitet blandt personer med PS, og at dette tiltager med sygdomsudviklingen. Undersøgelsen viste også udækkede behov i forhold til flere typer af rehabiliteringsindsatser.
Anden forskning har vist, at indsatser i forhold til kognitiv funktionsevne og problemer affødt af kognitiv funktionsnedsættelse kun i sparsomt omfang tilbydes i danske kommuner. Forskning fra udlandet tyder dog på, at både fysisk træning, kognitiv træning og kognitiv rehabilitering kan have effekt på kognitiv funktionsevne, ADL og livskvalitet hos denne målgruppe.
Delprojektet har til formål at øge viden om:
Derved kan rehabiliteringsindsatser målrettes målgruppen.
Parallelt med PARCORE gennemføres i perioden 2023-2025 et umbrella review i samarbejde med ph.d.-studerende Jana Morten og lektor Ása Roin, Færøernes Universitet: Non-Pharmacological Interventions Addressing Cognitive Impairments for Home-Dwelling people with Parkinson’s Disease: An Umbrella Review.
Der gennemføres sekundære komparative analyser af svar fra PS-patienter med hhv. uden kognitive vanskeligheder.
Resultater formidles i en videnskabelig artikel og et fagligt notat.
Thuesen, Jette, Tina Broby Mikkelsen, Knud Juel, Tina Backmann, Kristian Winge, and Eva Ejlersen Wæhrens. 2024. “Cognitive Impairments in Parkinson’s Disease: Professional Support and Unmet Rehabilitation Needs in Patients with and without Self-Reported Cognitive Impairments—A Secondary Analysis” Journal of Ageing and Longevity 4, no. 2: 128-139. https://doi.org/10.3390/jal4020009