Spring til hovedindhold

Rehabilitering og palliation i tværsektiorielle aftaler – en kortlægning

Rehabilitering og palliation tænkes i stigende grad sammen i forløbsprogrammer og andre tværsektorielle aftaler. Men det sker forskelligt på tværs af diagnosegrupper.

REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation har kortlagt, hvordan rehabilitering og palliation optræder i de tværsektorielle aftaler, der regulerer samarbejdet om sammenhængende forløb i det danske sundhedsvæsen. Vi har gennemgået sundhedsaftaler, forløbsprogrammer og andre aftaler vedrørende tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om patientforløb ved livstruende og progredierende sygdomme og lidelser: Kræft, KOL, hjerte-kar-sygdomme, demens, erhvervet hjerneskade, den ældre medicinske patient.

Vi har dels kortlagt, i hvilket omfang og for hvilke patientgrupper rehabilitering og palliation optræder i aftalerne. Dertil har vi kortlagt, hvordan og for hvilke patientgrupper koordinering og sammenhæng mellem rehabilitering og palliation er adresseret i aftalerne. Samlet set viser kortlægningen, at rehabilitering omtales i højere grad end palliation, og at der på tværs af patientgrupper er store forskelle i, hvordan både rehabilitering og palliation og deres indbyrdes koordinering i patientforløbene omtales.

Metode

Deskriptiv dokumentanalyse.

Resultat

Notat: Rehabilitering og palliation i tværsektorielle aftaler

Notatet beskriver, hvordan rehabilitering og palliation optræder i tværsektorielle aftaler om forløb ved kræft, demens, KOL, hjertekarsygdomme, hjerneskade, forløb for den ældre medicinske patient og tværsektorielle palliative forløb. Formålet er dels at undersøge, i hvilken grad rehabilitering og palliation adresseres i aftalerne, både hver for sig og som koordinerede indsatser, dels at undersøge forskelle på tværs af patientgrupper.

Forfattere: Jette Thuesen og Cecilie Lindström Egholm

Målgruppe: Forskere, der beskæftiger sig med rehabilitering, palliation og sammenhængende forløb for mennesker med livstruende sygdom, samt udviklingskonsulenter, politikere og andre beslutningstagere på området.

Udgivet: Marts 2017

Projektgruppe

Til top