Tilrettelæggelsen af rehabilitering for komplekse hjertepatienter påhviler landets hjertecentre, men det er uvist, om denne voksende patientgruppe har samme behov og effekt af rehabilitering som ukomplicerede patientgrupper, og i hvilket regi dette bør foregå.
Projektet belyser effekten af rehabilitering blandt fire patientgrupper i forhold til det fysiske og psykosociale funktionsniveau samt effekten af rehabilitering i forhold til sygelighed, forbrug af sundhedsydelser og dødelighed samt de økonomiske og organisatoriske konsekvenser af rehabilitering.
Dette projekt bygger videre på CopenHeart-projektet, som startede i 2011, og hvor de første resultater foreligger. Effekten af rehabilitering til de fire grupper på lang sigt er endnu ukendt, men undersøges nu i dette projekt.
Langtidseffekterne opgøres på baggrund af tidligere indsamlede kliniske data og patient rapporterede oplysninger, som kobles med nuværende registerdata.
Læs mere om resultaterne fra CopenHeart i rapporten: Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen
Afsluttende rapport fra forskningsprojektet CopenHeart.
CopenHeart leverer vigtige resultater, der belyser betydningen af rehabilitering ved komplekse hjertetilstande set i et tværsektorielt perspektiv. Inden CopenHeart projektet var der meget sparsom forskning på området, men alle deltagere har været med til at indsamle stor viden og sat friske og dybe forskerspor i det, som er forholdsvis ubesøgt forskningsland.
Redaktion: Anette Fly Haastrup, Ann-Dorthe Zwisler, Jan Christensen og Line Gade
Målgruppe: Forskere og fagpersoner, der arbejder med patienter, der har komplekse kardiologiske diagnoser.
Udgivet: April 2018
Kirstine L. Sibilitz, Lars Hermann Tang, Selina Kikkenborg Berg, Lau Caspar Thygesen, Signe Stelling Risom, Trine Bernholdt Rasmussen, Jean-Paul Schmid, Britt Borregaard, Christian Hassager, Lars Køber, Rod S. Taylor & Ann-Dorthe Zwisler (2022) Long-term effects of cardiac rehabilitation after heart valve surgery – results from the randomised CopenHeartVR trial, Scandinavian Cardiovascular Journal, 56:1, 247-255, DOI: 10.1080/14017431.2022.2095432