Det er nyt i Danmark, at mennesker med atrieflimren tilbydes rehabilitering i kommunerne, og der mangler viden om relevante indsatser til denne nye målgruppe. Samtidig er der igennem forskning efterhånden et erkendt behov for rehabilitering hos mennesker med atrieflimren. Det at have atrieflimren er forbundet med en øget opmærksomhed og usikkerhed på kroppens og hjertets signaler. Psykiske reaktioner, som bekymringer og angst er hyppige, og oplevelsen af nedsat livskvalitet er almindelig. Mange oplever påvirkning af dagligdagen, og har svært ved at leve sit liv, som før man fik atrieflimren. Nogle oplever ingen symptomer af atrieflimren, mens andre føler sig meget generede i det daglige. Rehabilitering kan dermed være med til at hjælpe mennesker med atrieflimren, med at forstå deres sygdom, imødegå de symptomer de kan opleve på en hensigtsmæssig måde og håndtere følelser, som angst og bekymring, relateret til atrieflimren.
Der er tale om et pilotprojekt, heriblandt indgik to REHPA-forløb for mennesker med atrieflimren i 2020/2021.
Det overordnede formål er at sætte fokus på, hvilke indsatser der er hjælpsomme for mennesker med atrieflimren og bidrage til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb for mennesker med atrieflimren.
Til dataindsamling anvendes både kvantitative og kvalitative metoder i form af spørgeskemaer og kvalitative fokusgruppeinterviews. Herudover gennemføres PPI (patient and public involvement) brugerworkshops. Desuden foretages hjerterytmemåling, blodtryksmåling, og der tages blodprøver på deltagere i REHPA-forløb for mennesker med atrieflimren.
REHPA-notat nr. 22, 2021: Atrieflimren og Rehabilitering. Erfaringer fra REHPAs forskningsklinik