Spring til hovedindhold

MPN og rehabilitering

Projektet vil fokusere på at klarlægge behovet for fremtidige rehabiliteringstilbud til patienter, som lider af en myeloproliferativ kræftsygdom (MPN).

Myeloproliferative sygdomme (MPN) dækker over flere sygdomme i knoglemarven, som samlet betyder, at antallet af blodceller i blodet stiger. MPN medfører en række negative symptomer, hvoraf fatigue er et særligt stort problem og er rapporteret til have særlig negativ indflydelse på patienternes livskvalitet. I dag tilbyder ingen systematisk rehabiliteringstilbud til patienter med MPN, hvilket er tilfældet for en lang række andre kræftpatienter. Endvidere er der meget sparsom viden omkring effekten af rehabilitering til denne patientgruppe.

Dette projekt har til formål at undersøge MPNs behov og effekt af rehabilitering. Projektet består af flere elementer: En landsdækkende registerundersøgelse blandt danske MPN patienter samt både kvalitative og kvantitative data, der er opsamlet igennem et af REHPAs rehabiliteringsophold. Alle elementer vil blive samlet i en afsluttende rapport, som vil være tilgængeligt for alle med interesse.

Metode

Kvantitativ og kvalitativ.

Formidling

Artikel: Daily living and rehabilitation needs in patients and caregivers affected by myeloproliferative neoplasms (MPN): A qualitative study. Henriette Knold Rossau, Mette Kjerholt, Nana Brochmann, Lars Hermann Tang, Karin Brochstedt Dieperink. WILEY, Journal of Clinical Nursing, June 2021, DOI: 10.1111/jocn.15944

Artikel: The effectiveness of exercise-based rehabilitation to patients with myeloproliferative neoplasms — An explorative study. Kasper Mønsted Pedersen, Graziella Zangger, Nana Brochmann, Birk Mygind Grønfeldt, Ann-Dorthe Zwisler, Hans Carl Hasselbalch, Lars Hermann Tang. European Journal of Cancer Care, Vol. 27, issue 5, September 2018. https://doi.org/10.1111/ecc.12865

Artikel: Associations between fatigue, physical activity, and QoL in patients with myeloproliferative neoplasms. Rasmus Tolstrup Larsen, Lars H. Tang, Nana Brochmann, Esben Meulengracht Flachs, Anne Illemann Christensen, Hans C. Hasselbalch, Ann-Dorthe Zwisler. European Journal of Haematology, Vol. 100, issue 6, June 2018. https://doi.org/10.1111/ejh.13048

REHPA-workshop den 11. november 2019 i Nyborg: Hvordan imødekommer vi behovet for rehabilitering hos mennesker med kroniske, hæmatologiske kræftsygdomme? (Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelomatose).
Se videoer eller download præsentationer fra workshoppen

Projektgruppe

  • Postdoc Lars Tang (projektleder)
  • Professor Ann-Dorthe Zwisler
  • Forløbsleder Jan Tofte
  • Videnskabelig assistent Henriette Knold Rossau
  • Specialestuderende Rasmus Tolstrup Larsen.

Samarbejdspartnere

  • Klinisk Professor og overlæge Hans Carl Hasselbalch, Onkologisk/Hæmatologisk, Sjællands Universitetshospital Roskilde Sygehus
  • Læge, ph.d-studerende Nana Brochmann, Hæmatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde
  • Klinisk Udviklingssygeplejerske, MHH Tina Nielsen, Hæmatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde
  • Specialkonsulent, Esben Meulengracht Flachs, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
Til top