I dette studie samles den omfattende forskning fra peer-reviewed artikler. Resultaterne skal anvendes i REHPAs videre arbejde.
RcDallund eksisterede fra 2001-2015, og de kræftramte deltagere indgik i flere forskningsprojekter. Det største, FOCARE, har publiceret mere end 30 artikler i peer-reviewed tidsskrifter, hvor både kvantitative og kvalitative data indgik.
I RcDallunds 10-års jubilæumsrapport blev disse studier beskrevet, men der er ikke udført et review, hvor alle studier indgår. Alle første og sidste forfattere, samt forfattere med en stærk profil, på artikler omhandlende RcDallund, blev inviteret til at indgå i RcDallund Research Group. Der blev afholdt en workshop i november 2016, og det blev besluttet, at reviewet skulle resultere i fire artikler, der forventes publiceret sammen. Medlemmer af RcDallund Research Group deltager i de artikler, der er relevante for dem.
Dette projekt giver en unik mulighed for at få samlet de omfattende erfaringer fra RcDallund, samt at få beskrevet erfaringer bl.a. vedrørende rehabiliteringsindsatsen, mixed methods og forskning indenfor rehabilitering i det hele taget.
RcDallund Research Group: Bo Andreasen Rix, Christine Tind Johannessen-Henry, Ditte Vassard, Dorte Gilså Hansen, Dorte Malig Rasmussen, Elizabeth Assing Hvidt, Jette Vibe-Petersen, Loni Ledderer, Mette Terp Høybye, Tine Tjørnhøj-Thomsen, Karin Dieperink, Nina Rottmann, Lucas Rundblad, Rod Taylor.