Formålet er at undersøge frivillighed i forbindelse med den sidste del af livet i eget hjem samt livsafsluttende og/eller midlertidigt ophold på hospice og komme med bud på en uddannelsesdidaktik, der udvikler kompetencer til samarbejde mellem frivillige, de professionelle og borgeren og dennes familie i forbindelse med livets afslutning.
Den frivillige sektor er stærkt voksende i den danske velfærdsstat, og sundhedsvæsenet samarbejder i stigende grad med frivillige på hospice, plejecentre og i eget hjem i forbindelse med palliative forløb. Imidlertid er der begrænset viden om, hvilke indsatser frivillige tilbyder, om og i givet fald, hvordan frivillige bidrager til øget livskvalitet hos familien, samt hvordan samarbejdet mellem frivillige, familien og professionelle forløber etc. Det kan være problematisk, især set i forhold til de palliative forløb, hvor den forestående død er udfordrende for både den syge, borgeren og familien.
Det er derfor væsentligt, at professionelle og kommende professionelle har viden om frivillighedssektoren, dens muligheder og begrænsninger samt de nødvendige kompetencer til at indgå i og udvikle et samarbejde.
Ph.d.-afhandling: Frivillighed i palliation – Kvalitative studier af muligheder og udfordringer knyttet til frivilliges arbejde og samarbejde i den afsluttende del af livet hos borgere i eget hjem og på plejehjem, 2022, Karen Marie Sangild Stølen
Artikel: Stoelen, K., Raunkiaer, M., Winther, K., Grubert, M. V., & Bøgeskov, B. O. (2021). Palliative care volunteer roles in Nordic countries: qualitative studies-systematic review and thematic synthesis. BMJ supportive & palliative care, bmjspcare-2021-003330. Advance online publication. https://doi.org/10.1136/bmjspcare-2021-003330
Artikel: Stølen, KMS., 2021. Volunteers do the fun stuff – experiences from volunteer-professional caregiver cooperation in nursing homes, I Scandinavian Journal of Caring Sciences https://doi.org/10.1111/scs.13018
Artikel: Stølen KM, Jacobsen MH, Raunkiær M., 2019. Frivillige vågeres ulønnede arbejde hos døende- stedfortrædende omsorgsarbejde på nærværets betingelse. I Tidsskrift for Arbejdsliv nr. 4/2019.
Artikel: Stoelen KMS. ‘Without them, there would be almost nothing’ – Residents and next of kin experiences of interacting with volunteers in everyday life in nursing homes OMEGA. Journal of death and dying. Submittet March 2022. (Artiklen er i review)
Poster: Volunteers in palliative care in nursing homes – providing quality of life for residents
Dansk oversættelse af EAPC’s Volunteering Charter:
Den danske oversættelse af EAPC’s Volunteering Charter er loyal mod det fælles godkendte Charters valg af ord og begreber. Enkelte formuleringer kan fremstå utraditionelle i en dansk palliativ sammenhæng. Vi oversætter ’Palliativ Care’ til sundhedsstyrelsens begreb ’Palliativ indsats’ der traditionelt omfatter palliativ pleje, omsorg og behandling på både det basale og det specialiserede niveau, hvor hospice er omfattet af det specialiserede niveau. Hospice begrebet er i oversættelsen fastholdt af hensyn til Charterets valg af ord og begreber. Charteret oversætter ligeledes begrebet ’patient’ direkte, hvor vi i dansk sammenhæng traditionelt skelner mellem borgere (kommuner) og patienter (hospitaler).
Charteret er oversat af ph.d. stud. Karen Sangild Stølen og adjunkt Kirstine Winther, Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole. Oversættelsen er foregået i tæt dialog med Dr. Ros Scott, Volunteering Researcher and Consultant, University of Dundee, Co-Chair EAPC Task Force on Volunteering, seniorforsker Mette Raunkiær og professor Helle Timm, REHPA.
Eksplorativt obervations- og interviewstudie på plejecentre, i eget hjem og på hospice.
Københavns Professionshøjskole, REHPA og Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og Socialt arbejde.