Spring til hovedindhold

Klinisk indsats 12: Mad og måltider

Der er tale om et uddrag af teksten uden brug af referencer. Ønsker du at få den samlede tekst, kan du downloade den kliniske indsats som PDF nederst på denne side.

Baggrund (forkortet version)

Sygdom og behandling kan både påvirke kræftpatientens ernæringsmæssige behov og kostindtag.

Utilsigtet vægttab og nedsat appetit under behandlingsforløbet kan gøre det nødvendigt for kræftpatienten at vende kostrådene på hovedet og fokusere på en energi- og proteinrig kost frem for den fiberrige og fedtfattige kost, der ellers anbefales.

Andre kræftpatienter kan opleve at vægten øges under deres forløb, og de efterfølgende har ønske om eller behov for vægttab.

De skiftende kostanbefalinger og ernæringsmæssige behov undervejs i forløbet kan opleves som en udfordring for den enkelte. Ernæringsmæssige problematikker, som eksempelvis synkebesvær eller fordøjelsesproblemer, kan vare ved længe efter behandlingens ophør og i værste fald blive kroniske, hvilket kan gøre det til en udfordring for den enkelte kræftoverlever at opnå hensigtsmæssige kostvaner.

Endvidere er der i offentligheden stort fokus på alternative diæter og kosttilskud, og ofte møder kræftoverleveren forskellige, og indimellem modstridende, budskaber, hvilket kan bidrage til yderligere forvirring og frustration.

Formål

Formålet med undervisning i Mad og måltider er at give den enkelte deltager mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål vedrørende kost ift. kræft, at reflektere over egne kostvaner og opstille mål for eventuelle ønskede ændringer.

Herunder tilstræbes:

  • At deltagerne gennem sessionen får viden om de kostanbefalinger, der gælder under og efter et kræftforløb.
  • At deltagerne gennem sessionen får viden om, hvorfor eventuelle ernæringsmæssige problematikker (eksempelvis vægtøgning, vægttab, kvalme mm.) kan opstå ifm. kræft, samt viden om hvordan disse problematikker kan afhjælpes.
  • At deltagerne får mulighed for at dele og få kvalificeret deres erfaringer vedrørende kost og kostændringer.
  • At den enkelte deltager får mulighed for at reflektere over egne kostvaner og opstille mål for eventuelle ønskede ændringer.
  • At den enkelte deltager øger sin handlekompetence gennem refleksion over ændringsprocessen og input fra den kliniske diætist.

Indhold

Undervisningen er tilrettelagt som gruppesessioner á 90-105 minutters varighed med op til 20 deltagere.

Indholdet i sessionen tilrettelægges ud fra deltagernes behov og ønsker. For diagnosespecifikke hold målrettes indholdet de problematikker, som den pågældende gruppe hyppigt oplever.

Sessionen indledes med, at deltagerne i grupper á to til tre personer reflekterer over ændringer, de har lavet eller har lyst til at lave, gode erfaringer de har gjort sig med kost og kostændringer, problematikker og udfordringer de oplever, samt emner de gerne vil have en større viden om.

Herefter opsamles i plenum, og nøgleemner fra deltagernes refleksioner noteres på flipover og danner disposition for sessionen.

De enkelte emner drøftes med input fra underviseren samt med mulighed for inddragelse af deltagernes refleksioner og erfaringer.

Tids- og læringsrum

Undervisningen foregår torsdag i 5-dagesopholdet i hold på 10 deltagere og omfatter 150 minutter.

Kompetencer

Viden om ernæring, kræftsygdomme, måltidets sociale betydning, mad og livskvalitet svarende til klinisk diætistniveau.

Undervisningskompetencer med fokus på deltagerforudsætninger og involvering af mennesker med kræftsygdomme, bivirkninger, senfølger og psykosociale belastninger.

Viden om komplementære eller supplerende forståelser indenfor det ernæringsterapeutiske område, såsom basiskost, antiinflammatorisk kost mv.

Viden om kosttilskudsmuligheder og begrænsninger i relation til kræft.

Download klinisk indsats nr. 12 som PDF

Til top