Der er tale om et uddrag af teksten uden brug af referencer. Ønsker du at få den samlede tekst, kan du downloade den kliniske indsats som PDF nederst på denne side.
I Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft betones det, at når man mestrer et liv med kræftsygdom, så åbner det for forandringer. Disse forandringer kan omhandle:
Den patientforebyggende indsats, der har med livsstilsændringer at gøre, er relevant, da ca. 40 % af kræftpatienter, udover kræftsygdommen, også lever med anden livsstilssygdom, såsom hjertesygdom, KOL og diabetes. Der er dermed et overlap til liv med kroniske sygdomme, hvor Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme fremhæver sundhedspædagogiske teorier og metoder.
I sundhedspædagogiske teorier og metoder står læring centralt og dermed motivation med reference til, den i indledningen omtalte, læringstrekant, hvor Knud Illeris betoner forholdet mellem drivkraft, indhold og samspil, tæt knyttet til bl.a. mening og mestring. Motivation og, hvad der hos den enkelte deltager fremstås som, meningsfulde aktiviteter og livskvalitet bliver centrale elementer, når en handleplan udformes.
I arbejdet med forandringsprocesser tages der udgangspunkt i Forandringens hjul.
På REHPA anvendes hjulet i en bearbejdet form, der tager højde for deltagernes situation. Punktet ’tilbagefald’ er ændret til ’vende tilbage til gamle vaner’, da ’tilbagefald’ i et deltagerperspektiv let forveksles med tilbagefald af kræftsygdommen.
Ved gennemgang af forandringens hjul rettes specielt fokus på overvejelses- og beslutningsfase samt reaktioner og handlemuligheder i tilfælde af tilbagevenden til ’gamle vaner’. Deltagernes erfaringer med fremmere og hæmmere inddrages.
Motivation opfattes her som parathed til handling.
Inspireret af MI arbejdes der kontinuerligt med motivation, forandringsprocesser og handleplan på afslutningsdagen for 5-dagesopholdet.
I forskningsklinikken er MI bearbejdet didaktisk og pædagogisk, så MI fungerer i en gruppesammenhæng, hvor deltagerne har forskellige kræftdiagnoser samt er i forskellige stadier og livssituationer.
Ved at give et overordnet indblik i forandringsprocesser, dels via MI som relevant metode og dels ved inddragelse af deltagernes egne erfaringer, tilstræbes det at give deltagerne et grundlag for udarbejdelse af egen handleplan.
Gruppearbejdet om handleplanerne bidrager til fokus på små eller større forandringer, uanset hvordan grundsygdom, mulig behandling eller andre udfordringer influerer på drivkraft og handlekraft til at arbejde med en handleplan.
Familie/netværk har som oftest stor indflydelse på, hvad der kan gøres muligt i den enkeltes situation. Derfor er mulig støtte eller reaktioner fra de nærmeste – positive som negative – vigtige af få fremhævet undervejs i undervisningen.
Arbejdet er delt i to. Dagen indledes med motivation og forandringsprocesser i plenum. Efterfølgende arbejder deltagerne med egen handleplan.
Der gives en kort introduktion til aktiviteten. Der peges tilbage på introduktion til rehabilitering, der fandt sted på førstedagen af 5-dagesopholdet. Her præsenteredes rehabilitering bl.a. som en individuel proces med det enkelte menneske som leder af sin rehabiliteringsproces.
Herefter arbejdes med fremmere og hæmmere. Deltagernes hidtidige erfaringer med forandringsprocesser bringes i spil ved parøvelse og i plenum.
På flipover anføres deltagernes erfaringer med fremmere og hæmmere i forandringsprocesser.
Forandringens hjul præsenteres i plenum i en bearbejdet form, der tager højde for deltagernes situation.
Aktiviteten om handleplaner, der følger efter emnerne motivation og forandringsprocesser, består af tre dele:
Der gives en kort introduktion til handleplansskabelonerne. Der peges tilbage på elementer fra undervisning om motivation og forandringsprocesser, særligt de af deltagerne fremhævede fremmere og hæmmere.
I det individuelle arbejde opfordres den enkelte deltager til at reflektere over, hvilke mål og hvilke aktiviteter og handlinger, der særligt har betydning for den enkeltes livskvalitet. Dernæst udarbejdes skriftligt en handleplan for hvert emne, man måtte ønske at arbejde med.
De fagprofessionelle tilbyder sparring.
I et ønske om at forankre og kvalificere handleplanerne etableres samtalegrupper med tre til fem deltagere, der på skift fremlægger egne planer for de andre deltagere. Det understreges, at man kun fremlægger de(n) plan(er), som man har lyst til at dele med de andre deltagere.
Efter hver enkelt fremlæggelse er der mulighed for en kort dialog med henblik på yderligere kvalificering af planen. Her har deltagerne mulighed for at efterlyse ideer fra andre deltagere i gruppen.
På 2-dagesopfølgningen indledes undervisningen med genbesøg af handleplanen.
I plenum præsenteres fire spørgsmål, der efterfølgende drøftes i de arbejdsgrupper, som deltagerne havde arbejdet i under 5-dagesopholdet:
Betydninger i hverdagen og for livskvaliteten giver anledning til opmærksomhed og mulig bearbejdning af ambivalente følelser hos den enkelte samt mulighed for at modtage støtte og opbakning fra gruppen.
Derudover skærpes opmærksomheden mod den afsluttende samtale den efterfølgende dag, hvor individuelle aspekter og yderlig fagprofessionel støtte kan iværksættes.
På 5-dagesopholdet er afsat i alt 120 minutter til aktiviteten, der foregår i plenum, som individuelt støttet aktivitet og som gruppeaktivitet.
På 2-dagesopfølgningen er afsat 60 minutter til aktiviteten. Handleplanen indgår, alt efter deltagernes prioriteringer og relevans, også i den individuelle samtale på opholdets sidste dag.