Spring til hovedindhold

Internationale dokumenter

WHO udarbejder løbende en lang række vigtige udmeldinger om rehabilitering af både faglig og politisk karakter.

I 2023 afviklede WHO det 76. World Health Assembly, hvor de opfordrede medlemslandene til at styrke rehabilitering som del af sundhedspraksis. I resolutionen derfra betoner de, at rehabilitering skal være en integreret del af sundhedsvæsnet, hvor det primære sundhedsvæsen fremhæves.

De skriver desuden, at medlemslandene skal arbejde for at styrke:

  • Rehabiliteringskompetencer
  • Kvalitet og sammenhæng
  • Arbejdet med data
  • Lige adgang til rehabilitering for alle, også mennesker i yderområder og landdistrikter.

Du kan læse hele resolutionen ’Strengthening rehabilitation in health systems’ på who.int

Du kan også læse mere om resolutionen på who.int  Landmark resolution on strengthening rehabilitation in health systems (who.int)

Package of interventions for rehabilitation

WHO har i 2023 udarbejdet en ’Package of interventions for rehabilitation’, en slags retningslinjer, der præciserer de mest essentielle interventioner for 20 sundhedstilstande inden for syv sygdomsområder. Der er tale om sygdomsområder med høj forekomst og i høj grad er forbundet med funktionsevnenedsættelse.

WHO har desuden udarbejdet et factsheet, der gennemgår, hvordan rehabilitering kan understøtte FNs mål for bæredygtighed.

Hvis du er særligt interesseret i rehabiliteringsfaglige diskussioner og refleksioner i bred forstand, kan du fx følge bloggen ’Rehabilitation Matters’. Den er drevet af Derick Wade, der i mange år var redaktør for tidsskriftet ’Clinical Rehabilitation’, og som gennem tiden har inspireret mange.

Til top